Hej. Jeg har indtil februar 2012 haft et forhold (i tre år) med en af min fars ansatte. Han har kone og to små børn og er 26 år. Jeg var hans første 'elskerinde' og han min første indenfor ALT og jeg tabte fuldstændig mit hjerte til ham. Vi kunne snakke sammen om alt og han ved alt om mine følelser. Siden februar har vi ikke snakket sammen regelmæssigt, da jeg har haft behov for at få ham lidt på afstand. Jeg er flyttet 130 km væk for at studere, så det er kun når jeg besøger min far, at jeg somme tider støder ind på ham, eftersom han arbejder på vores privatadresse. Når vi har set hinanden har det ofte været enormt akavet - ingen har vidst hvad vi skulle gøre. Og når jeg sådan rigtig tænker mig om, kommer jeg frem til, at jeg bliver såret uanset hvad han siger og gør. Savner ham frygteligt og har grædt hver eneste gang jeg så ham køre hjem (til fyraften). Jeg har sommerferie nu og har været hjemme den sidste uge - og når jeg har set ham, har stemningen faktisk været ok. Vi har sågar pjattet og grinet ligesom vi plejede (det er nøsten ligesom i 'gamle' dage, bortset fra at vi ingen fysisk har). Der er sommerfest i firmaet og det plejer vi jo begge at deltage i - men nu er jeg virkelig i tvivl om jeg skal dukke op (selvom det er i vores egen have). Jeg ved, at det der trækker primært er, at ham min tidligere flirt kommer - og netop derfor bør jeg vel blive væk? Som jeg ser det er det pest eller kolera; enten dukker jeg op og der sker intet, hvilket jeg selvfølgelig bliver ked af - ellers sker der lidt, men så vil han formentlig afvise at vi går hele vejen, pga. mine følelser. Og selvom jeg vil genoptage det vi havde for denne ene aften - så får jeg ham jo ikke af den grund. Og derfor bliver jeg vel ked af det bagefter ligegyldig hvad der sker?! Selvom jeg nok godt inderst inde ved, at det ville være bedst for mig ikke at dukke op, er det også bare træls, at han skal 'styre min færden'... Skal jeg prøve at snakke med ham inden eller skal jeg trække ham til en side til selve festen og snakke med ham om hvor underligt det er at være til fest sammen uden at der sker noget? Det er første gang i 3,5 år at vi er til samme fest uden der sker noget - hvis jeg dukker op om 14 dage uden at vi ender sammen. Og netop derfor tænker jeg også, at han vil tænke nogle tanker og længes... Vi har stoppet vores forhold 5-6 gange før, men har altid genoptaget det igen (specielt fordi der var fest).. Alkoholen gør det ikke lettere for os at styre os (ellers vores forbudte tanker)... Mit spørgsmål er: Skal jeg dukke op eller ej? Og hvis jeg dukker op, skal jeg så ignorere ham hele aftenen (og så blive ked af det når han tager hjem) eller forsøge at lægge op til noget i håb om, at der så sker noget (som jeg så efterfølgende kan blive ked af ikke fortsætter?) HJÆLP - på forhånd tak