tænder ikke på min kæreste

brevkassespørgsmål

tænder ikke på min kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

kære cyberhus jeg er en 17 årig pige som har været sammen med sin kæreste i 9 måneder ca. Han er sød og dejlig og han elsker mig overalt på jorden og han vil gøre alt for mig virkelig :s problemet er at for tiden kan jeg slet ikke tænde på ham. jeg elsker at putte og hygge og snakke men når vi har sex og han trænger ind i mig føles det næsten som et overgreb jeg kan slet ikke have det og jeg skal bare have den ud igen. det er sket en gang før at jeg havde sådan en periode men så lige pludselig kom lysten helt vildt meget igen og nu er den så forsvundet :s jeg tænder på alle andre drenge end min kæreste og jeg trænger så meget til at være sammen med en anden :s jeg har i min fortid svært ved at være sammen med den samme dreng og været dem utro også gået videre. ved ikke hvorfor det er så svært for mig at blive sammen med en person. jeg har sådan en stor lyst til at være sammen med andre også men samtidig ved jeg at jeg nok aldrig finder en som vil elske mig så højt for den jeg er som min kæreste gør. Hvorfor forsvinder min sex lyst i perioder :s det frusterer mig helt vildt for mine tanker er besat af sex med andre drenge :s

Svar: 

Hej med dig

Det lyder som om du er rigtig forvirret og jeg vil prøve, at finde en løsning på det, der måske kan give dig et svar.

Det er ikke unormalt, at man kan miste sexlysten i nogle perioder, men sådan som du beskriver det, tyder der til, at der kan være en meget specifik grund til det. Du skriver du har svært ved, at binde dig til en fyr, så det er nok grunden til, at du har det sådan over for din kæreste.

Jeg tror sagtens du senere kan finde en anden fyr, der også elsker dig lige så højt. Så jeg syntes mere du skal tænke, om du kan undvære at putte, hygge og snakke med din nuværende kæreste. Og spørgsmålet er måske også om ikke bare problemet opstår igen med en ny kæreste?
Jeg tror du bliver nødt til at finde kernen i det her og finde ud af hvorfor det er du har svært ved at binde dig, og hvorfor din sexlyst kan svinge så voldsomt. Der kan være 1000 årsager til at du føler og reagerer som du gør, men jeg er sikker på at der også kan findes en masse løsninger på problemet hvis du først finder ud af hvad det er det handler om.
Har du gode veninder eller andre du kunne snakke med om det her? Eller måske endda bedre endnu overveje at snakke med en mere professionel om de her ting. En psykolog, eller sexolog måske? Jeg syntes det lyder som om, det er en ting der ligger dybt i dig og er skyld i du oplever de ting du gør med, at du kun har lyst til sex med andre drenge end din kæreste. En professionel kan så give dig nogle metoder til og kunne arbejde med det, så du pludselig en dag, vil være lykkelig i et forhold, der varer ved.

Jeg håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program