Sæd/menstruation

brevkassespørgsmål

Sæd/menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej Brevkassen. Jeg har haft min menstruation i godt og vel to år nu, og den er stadig ikke regelmæssig.. Er der noget galt med mig? Sidst jeg havde den var for omkring to måneder siden eller sådan noget, og jeg mindes ikke at der plejer at gå så lang tid imellem. Jeg er derimod begyndt på at tit når jeg er på toilet, så har jeg sæd i mine underbukser. Er det normalt? Jeg er ikke på p-piller eller andet lignende.. Mvh. Anonym

Svar: 

Hej med dig

Jeg syntes det er rigtig godt du skriver herind, så du kan få svar på de ting, du går rundt og tænker på.

Det er ikke sikkert der er noget galt med dig, for uregelmæssig menstruation er ikke unormalt. F.eks. kan man få det, hvis man dyrker meget sport eller hvis man er meget nervøs over et eller andet. Det kan endda ende med, at springe en hel måned over.

Men der kan også være andre ting der gør at din menstruation udebliver, så for en sikkerhedsskyld, ville det være rigtig godt hvis du fik det tjekket ved lægen. Lægen vil nemlig kunne stille den helt rigtige diagnoce, så du er sikker på hvad der er skyld i det og du kan få hjælp til at få det i orden igen hvis det skulle være noget andet end almindelig uregelmæssighed. 

Du siger der tit kommer sæd ud, når du tisser. Så kan det sagtens ske hvis du lige har haft sex. Men ellers er det umuligt, da det kun er drenge, der kan producere sæd. Så jeg tænkte det måske kunne være udflåd i stedet, da det er helt normalt at have som pige. Hvis du danner meget udflåd der f.eks. lugter, så kan det også være et tegn på, eksempelvis svamp eller betændelse i underlivet, men det kan din læge også hurtigt finde ud af, og let behandle. 

Jeg håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program