svært ved sex

brevkassespørgsmål

svært ved sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

jeg har i 7 mdr kommet sammen med en helt fantastisk kæreste.mit problem er at jeg har meget svært ved at gå i seng med ham[jeg var jomfru da jeg mødte ham]mit problem er at det har gjort meget ondt på mig når vi har haft sex,så det er ret begrænset hvad vi har kunnet være sammen desværre.jeg er blevet undersøgt hos min læge,men hun kunne ikke lige se at der var nogt galt.det skal siges at min kæreste har en ekstremt stor penis[ca 27cm lang,og meget tyk]og derfor er jeg blevet i tvivel om hvordan vi skal få det til at fungere.jeg syntes vi har prøvet mange ting,bla glidecreme,og mandelolie.min kæreste passer meget på ,og er meget forsigtig når vi er sammen,så jeg er ikke som sådan bange for at gå i seng med ham,selvom det nogle gange ikke er så rart.min kæreste har også haft problemer med andre piger han har haft sex med,pga han er meget stor,men ikke så svært som med mig.venlig hilsen signe

Svar: 

Hej Signe

Jeg kan godt forstå at det her med dig og din kærestes sexliv fylder meget for dig. De fleste tænker at sex altid bare er dejligt og ligetil og når det så er lige modsat, kan man godt blive helt frustreret. Det er dog meget almindeligt at sex kan variere, alt efter hvilken kæreste man har, hvordan man selv har det og hvordan kroppen fungerer. Nogle perioder kan alt være nemt og rart og andre gange lidt mere besværligt. Det lyder til at det er det sidste hos jer lige nu.

Det er rigtig godt at du er blevet undersøgt hos dine læge og at hun på den måde kunne udelukke, at der var noget ved dig der gør at du har svært ved at have sex. Det lyder nærmere til at din kærestes penis er meget stor og at det kan være derfor at det er svært for ham at trænge op i dig.

Det er rigtig godt at dig og din kæreste har prøvet forskellige ting af og at du føler dig tryg ved ham. Det er nemlig noget af det allervigtigste når man har sex med et andet menneske. Jeg tænker på om I har forspil inden I har sex? Forspil er alt det der sker inden man har sex og som gør at man er tændt og klar til sex. Forspil kan være mange ting, kys på munden og hele kroppen, at fortælle sexfantasier, at nusse hinanden, at give og få massage og mange andre ting. I kan prøve at have en aften hvor I kun har forspil, hvor I altså ikke behøver at have sex efterfølgende. Nogle gange kan man godt blive lidt presset af at vide at man skal have sex bagefter, særligt hvis det ikke altid fungerer så godt. Ved at slappe helt af i kroppen og i hovedet, kan sex blive meget mere afslappende og derfor kan det også være nemmere for din kæreste at trænge op.

Hvis det fortsat er svært for dig og din kæreste af have sex, efter I har prøvet glidecreme, afslapning og forspil, synes jeg at du skal prøve at snakke med din læge igen. Det kan være at hun har nogle gode råd til hvad I kan gøre.

Jeg håber I finder ud af det så I snart kan få et godt sexliv uden problemer.

Venligst Marianne

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program