For stor?
For stor?
Hej brevkasse, min kæreste har en pik der er 22 cm., men jeg har hørt noget om at en pige kun er 11 cm i skedens længde, men han kan komme helt op i mig, det kan engang imellem godt gøre lidt ondt, så mit spørgsmål er, hvad sker der hvis den er så lang og han kommer helt op? Mvh. R
Hej R.
Det er rigtigt godt at du skriver ind til Cyberhus og spørger, og jeg kan sagtens forstå at du undre dig over størrelsforholdet.
For det første er det helt normalt at pikke passer sammen med skeder. Så det er helt normalt at din kæreste kan komme op i dig. Under sex udvider skeden sig nemlig helt naturligt, og så er der faktisk plads til en pik, selv én på 22 cm :)
Forestil dig at der kan være plads til et barn i skeden under en fødsel.
For det andet kan det gøre lidt ondt under sex med en stor pik, fordi pikken kan støde på livmoderhalsen som sidder oppe i kvindens skede.
Det er IKKE farligt eller skadeligt når en stor pik kommer op, men det kan jo nok føles lidt ubehageligt og gøre lidt ondt hvis den kommer helt op. Så er det med at prøve en ny stilling, som måske ikke gør så ondt.
Hertil er det også vigtigt at du husker på om du er helt klar til sex. For det kan også gøre lidt ondt med en stor pik, hvis skeden ikke bliver ordentligt våd.
Jeg fandt denne artikel på www.sexlinien.dk om smerter ved samleje, som ser rigtig interessant ud lige netop i forhold til dig og din kæreste. Det kunne være godt for jer begge at I læste den, og talte sammen om hvad I kan lide og hvad der kan gøre lidt ondt.
Jeg håber at du kunne bruge mit svar til noget, og så håber jer at I begge nyder hinandens selskab.
Mvh
Casper