Spørsmål om pubetet

brevkassespørgsmål

Spørsmål om pubetet

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej. Fed brevkasse.

Dengang jeg var 11 begynte jeg at komme sammen med en pige som også var 11. Nu er vi begge 12 og næsten 13. Dengang vi tog modet til os begynte vi så at lege sammen og en dag begynte vi at køsse sammen. Det kunne vi begge godt lide og så for en måned siden fik jeg en sms hvor hun spurte om jeg ville prøve at pedde. Det kunne jeg godt tænke mig så vi gjore det i går, og nu synes hun vi skal prøve at være nøgne sammen. Men det er jeg lidt sjenert over for jeg har ingen hår på den stadig. Tror i hun vil grine eller vil hun synes det er normalt at børn på min alder ikke er i pubeteten. Hvornår begynder at der at komme sæd ud som nogne drenge i 8. klasse har fortalt mig og hvordan kan det entlig være at min *** bliver stiv når min kæreste rører mig fx. under armeme eller min ryg.

Svar: 

Hej med dig.

Tak for din ros til brevkassen. Det betyder meget for os at få af vide, at I kan bruge det, vi skriver til jer.

Jeg kan godt forstå, du har nogle spørgsmål til alt det, der sker i pubertetsalderen, som du er i lige nu. Det er en spændende og lidt forvirrende tid, hvor man begynder at interessere sig mere for det modsatte køn samtidigt med, at ens krop ændrer sig i hastig fart.
Det er dejligt at vide, at du og pigen er glade for hinanden, kysser og kæler. Det må være skønt at have en sød pige hos sig, som man har lyst til at være sammen med. Jeg kan godt forstå din følelse af at have lyst til at gøre en masse ting med pigen, men jeg kan samtidig også godt følge dig i, at du bliver genert og tænker over, hvordan hun reagerer. Det er helt normalt at være lidt betænkelig ved at skulle være nøgen med en pige for første gang. I jeres tilfælde er det også meget hurtigt gået fra pilleri til tanker om nøgenhed, hvilket også kan være med til at forklare din usikkerhed ift. det. Nu hvor du mærker din usikkerhed, kan du måske høre hende, om I kan vente lidt med at være nøgne og måske fortsætte med at kysse og pille, indtil I føler jer helt klar. Nogen gange kan tingene let komme til at gå lidt for hurtigt, og så kan man glemme at nyde de små skridt undervejs. Hvis I venter lidt og i stedet fortsætter med de ting, I allerede har gjort, vil I måske komme til at føle jer mere og mere trygge ved hinanden, og derfor få mere lyst til og mod på at være nøgne sammen. Jeg synes, I skal snakke sammen om, hvad I begge har lyst til, så det ikke ender med, at en af jer tager styringen og får lokket den anden med på noget, han eller hun ikke er klar til. Husk derfor at vær ærlig over for din kæreste og fortæl hende gerne, at det har været dejligt indtil videre, og at du gerne vil fortsætte lidt med det, inden I skal være helt nøgne.

At du ikke har hår på din penis behøver ikke betyde, at du ikke er i puberteten endnu. Det er meget forskelligt, hvornår man får hår dernede, og det er ikke altid, at det følger resten af ens udvikling. Det kan altså være, du allerede nu er meget høj, har dyb stemme eller andre tegn på pubertet. Jeg tror ikke, din kæreste vil grine af dig. Jeg tror godt, hun er klar over, at det ikke er alle drenge, der får tidligt hår på den, og at det er meget naturligt, at du ikke har. Om hun har er ikke til at vide, men det kan sagtens være, hun er i samme båd som dig. Du må huske på, at hun er din kæreste, og at hun holder af dig. Derfor tror jeg helt sikkert, hun vil være sød over for dig og altså ikke grine af dig. Jeg tror, hun har lyst til at være nøgen med dig, fordi du betyder meget for hende, og fordi hun synes, du er og ser dejlig ud. Jeg tror ikke, hun vil få hverken mere eller mindre lyst til det ved at få af vide, om du har hår eller ej.

Det er forskelligt, hvornår der begynder at komme sæd ud, men det er som regel noget, der så småt begynder at komme i teenageårene. Det vil derfor være meget naturligt, hvis du snart oplever, at der kan komme sæd ud af dig.
Din pik bliver stiv ved din kærestes berøringer, fordi det er noget, du kan lide, og som din krop synes om. En drengekrop reagerer ved, at pikken bliver stiv, når der er noget, som føles særligt rart. Din kærestes berøringer får dig måske til at drømme om hende og drømme om også at røre hende, og sådan nogle tanker kan føre til, at pikken bliver stiv. Det er helt normalt og er altså kun et godt tegn på, at du er vild med det, din kæreste gør ved dig.

Jeg håber, mit svar kan bruges.

Vh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program