Sprøjteorgasme.

brevkassespørgsmål

Sprøjteorgasme.

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej og tusind tak for en rigtig god brevkasse! :) Jeg er en pige på 17 år, som har en helt fantastisk kæreste på 18 år. Vi har haft sex flere gange, og det er dejligt hver eneste gang. Han nyder at slikke mig, og jeg nyder det selvfølgelig også. Han får mig til at komme hver gang, dog ikke de såkaldte sprøjteorgasmer. Han slikker mig næsten hver gang vi har sex. Her den anden dag i badet, fik jeg lyst til at onanere lidt. (Var altså alene hjemme). Jeg tog bruserhovedet mod min klitoris og mærkede noget ekstremt dejligt. Jeg vidste ikke hvad det var. Da jeg kunne mærke at jeg var ved at komme, var det som om, at det hele eksploderede. Jeg kunne ikke lade være med at stønne og vride mig. Jeg blev faktisk lidt bange. Orgasmen blev ved og ved. Da jeg til min store overraskelse fjernede bruserhovedet og kiggede ned, sprøjtede det ud med noget der lignede vand. Tissede jeg? Eller er det en sprøjteorgasme? Det føles som om jeg tissede. Nu har jeg onaneret et par gange siden, og jeg har et lille problem. Jeg kan ikke lade være med at sprøjte. Jeg er genert over at fortælle min kæreste, at jeg sprøjter. Det er jo ikke så lækkert, at jeg oversprøjter ham til i ansigtet, når han slikker mig. Men da jeg så læste på nettet, at det er de fleste mænd, der tænder helt vildt på det. Det gjorde mig lidt mere rolig, men stadig ved jeg ikke hvordan jeg skal fortælle ham det. Hvordan gør jeg? Kram N. E.

Svar: 

Hej N. E.

Tak for din mail til cyberhus. Det er dejligt at høre du har en kæreste som du har god sex med. Til dit spørgsmål om du får sprøjteorgasme, kan jeg ikke helt præcist svare dig om det er urin eller sprøjteorgasme! Nu skal du høre hvorfor:

En sprøjteorgasme kommer når g-punktet stimuleres. Punktet sidder 3-5 cm oppe i skeden ind mod maven (nogle kalder punktet kvindens prostata). Et område som er lidt ru og svulmer op når det stimuleres kraftigt. Man bruger lange og ringe- fingererne. De skal være godt "våde", fingrene presses op mod punktet. Hånden bevæges rytmisk og ret hårdt imens man laver "kom her bevægelser". Samtidig presses den anden hånd udefra ned lige over kønsbenet. Dette er forklaringen på at få en sprøjteorgasme. Væsken er klar eller lidt grumset og har ingen duft. Det er lettest hvis det er en anden person som udfører dette.

Det er langt fra alle piger der kan opnå en orgasme på denne måde. Man skal både spænde og slappe af på en gang. 

Du kan f.eks prøve at fortælle din kæreste, at du har noget ret intimt at fortælle ham. Se hans reaktion. Fortælle ham om dine onani oplevelser. Det er en ret god indgangsvinkel til at tale om jeres seksualitet sammen og hver for sig. Det er godt at kunne tale med sin kæreste om sex!

Med venlig hilsen Mette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program