spiral og sex

brevkassespørgsmål

spiral og sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Jeg har haft spiral nu i 2 år har haft en kæreste som har 15 cm penis og han siger han kunne mærke et eller andet, som vi tror er spiralen, men spørgsmålet er .. hvis en som har en 15 cm penis kan mærke min spiral hvordan er det så hvis jeg går i seng med en som har 18 cm penis? er det farligt at gå i seng med mænd som har store peniser da man har spiral?

Svar: 

 Hej Anonym

Godt spørgsmål. Som udgangspunkt skal manden ikke kunne mærke spiralen under sex. Spiralen sidder oppe i livmoderhalsen, så det burde ikke kunne mærkes. 

Når nu din tidligere kæreste alligevel mener at kunne mærke det kan der være tale om to ting. 

1. Det mest sansynlige er at den tråd som hænger i bunden af spiralen er lidt for lang og derfor stikker så langt ud af livmoderhalsen at din kæreste støder mod dem. I nogle tilfælde kan manden faktisk opleve at få små rifter på penis fordi tråden"prikker". 

2. Din spiral sidder forkert. (det mener jeg nu ikke der er særlig stor sansynlighed for, da de som regel sidder som de skal når de først er sat op)

I begge tilfælde er løsningen at slå et smut forbi din læge og få det tjekket. Hvis tråden er for lang kan den klippes til, og hvis spiralen sidder forkert kan der sættes et nyt op, eller den du har kan rettes. 

Er det farligt. Hmm...hvis det er fordi tråden er for lang og penisens ejermand får rifter er det selvfølgeligt ret ufedt for ham, men ikke farligt. Hvis det er fordi spiralen sidder forkert, kan jeg være usikker på om du er så godt beskyttet som du bør være mod graviditet. Problemet kan selvfølgelig godt forværres i takt med at størrelsen på penis vokser, så under alle omstændigheder synes jeg du skal kigge forbi din læge og lige få tjekket hvad det er din tidligere kæreste stødte på. 

Julehilsner - Mie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program