Sperm og skæv tisse mand

brevkassespørgsmål

Sperm og skæv tisse mand

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus jeg er en dreng på 14. Er det normalt at sæden er gennemsigtig eller hvad og er det normalt der kun kommer lidt når det indelig kommer eller skal det komme i store mængder på en gang? Er det normalt at min tisse mand stritter lidt eller meget ud til venstrefra midten af når den er stiv?. hilsen en forvirret dreng......

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå hvis du er forvirret, da det lyder til der er masser af tanker der farer igennem dit hoved. Jeg kan læse på det du skriver at du er bange for at det ikke er normalt. Men det skal du ikke være bange for, alt virker helt normalt.

Jeg vil starte med at forklare lidt om det med din sæd. Ligesom at penisser ikke er ens fra dreng til dreng, så er sæden også forskellig på drenge. Nogen kan have en mere tyk og ugennemsigtig sæd, mens andre kan have en mere tynd og gennemsigtig sæd. Men det behøver ikke at betyde der ikke er lige så mange sædceller i sæden.

Angående mængden af dit sæd er det også helt forskelligt hvor meget man kommer. Gennemsnittet er 2 – 5 ml, som svarer ca. til en teske. Men hvor meget du kommer, kan også godt nå at ændre sig når du bliver lidt ældre.
Noget som også kan være skyld i man ikke kommer så meget, og at det er mere gennemsigtigt, er hvis man tit får udløsning.

Nu vil jeg forklare lidt om penisser. Som jeg skrev før er der også forskel på penissen fra dreng til dreng, og faktisk er det meget sjældent at en penis er helt lige. Ofte så stritter den i en eller anden retning, f.eks. til højre, venstre eller op ad.

Hvis det er den stritter rigtig meget til siden, bliver den kaldet for en krummerik, og sådan en penis er der også mange der har. Men hvis en penis er så skæv at den gør det besværlig at onanere, eller have sex kan den blive opereret, hvor lægen udfører en nem operation på personen der lider af det.

Du kan læse lidt om krummerik her http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=22064

Men som du beskriver dit sæd og din penis virker det nu helt normalt.
 
Håber du kan bruge svaret

Med venlig hilsen Paw
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program