Spørgsmål

brevkassespørgsmål

Spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 13 år 2 uger siden

Hej cyberhus 1. Jeg syntes jeres side er nice fordi man kan være ærlig! 2. Jeg har søgt lidt på nettet og fundet ud af at jeg har forhudssnævring har i nogle råd til hvad jeg kan gøre og vil det ødelægge mit samleg? 3. Jeg har mærkelige små knupper rund omkring på pikken hvad er det og er det farligt? 4. Jeg er forelsket i en pige vi er venner og alt det der,, men jeg kan ikke lige komme til at spørge nogle råd? 5. Hvad vil det sige at give fingeren? På forhånd tak MVH Spørge drengen

Svar: 

Hej Spørgedrengen

Tak for dine mange spørgsmål...jeg vil prøve at svare så godt jeg kan. 

1. Fedt at høre at du kan lide vores side, og at du oplever at du kan være ærlig. Det er helt sikkert også det vi ønsker med siden. 

2. Det er svært at sige præcis hvad du skal gøre i forhold til din forhudsforsnævring da det afhænger meget af hvor "slemt" det er hos dig. Derfor synes jeg først og fremmest det er vigtigt at du får dét afklaret hos din læge. Når du siger at du har fundet ud af at du har forhudsforsnævring ved at kigge rundt omkring på nettet går jeg ud fra at det er fordi du har svært ved at trække din forhud tilbage, væk fra dit pikhoved.
Mange med forhudsforsnævring kan træne huden til lettere at kunne trækkes tilbage ved at øve sig forsigtigt hver dag. Men for andre er det nødvendigt at operere for at pikken kan fungere optimalt når man skal have sex. Så selvom det ikke er det fedeste at gå til lægen med, er mit bedste råd bare at komme afsted, så du kan få gjort noget ved det. Når nu du kun er 12 er der nok god tid til at du skal til at have samlege, men ellers ja...så kan forhudsforsnævring godt have betydning for hvordan man har samleje. For nogen kan det slet ikke lade sig gøre, fordi forhuden er alt for stram. 

3. Nu kan jeg selvfølgelig ikke se hvad det er for nogle knopper du har på din pik, men jeg kan fortælle dig at det er fuldstændig almindeligt at have små talgkirtler på pikken som godt kan ligne små hvide knopper eller bumser. Talgknopperne skal være der og de er ikke farlige overhovedet, så hvis det er sådan nogle du har, kan du være helt rolig.

Det kan også være det er dine hårsække du kan se...altså de små "lommer" i huden som hårene vokser i. På pikken kan de også ligne små knopper eller bumser fordi huden der er så tynd i forhold til mange andre steder på kroppen. 

4. Det er skønt at være forelsket og samtidig kan det være møg svært, hvis man ikke er sikker på om den man er forelsket i har det på samme måde. Jeg tror ikke der findes en rigtig måde at gøre det på, eller nogle bestemte tricks der altid virker. Det hele afhænger af dig, og den du er forelsket i. En måde at gøre det på er ved at snakke lidt med hende om ting hun holder af. Find ud af hvad hun synes er sjovt, og spørg lidt ind til det. På den måde viser du at du er interesseret i hvem hun er. Hvis du allerede kender hende rimelig godt kunne du også bare sige direkte til hende hvordan du har det med hende. 
Det er svært og det er nok altid lidt et sats når man skal finde ud af om en anden har følelser for én, men nogle gange skal man satse for at vinde ;)

5. Du er 12 år, så jeg synes du skal vente lidt med at kaste dig ud i at "give finger" nogle år endnu. Men jeg synes det er rigtig fint at du spørger omkring det når du undrer dig. Kort fortalt er det at "give finger" at give en pige et handjob. Der er mange forskellige måder at gøre det på afhængigt af hvad pigen synes er rart. Men det kunne eksempelvis være ved at massére blidt omkring hendes skamlæber og ved klitoris(lille kugleformet hudfold der sidder lige over skedeåbningen) Nogen piger synes også det er dejligt hvis man stikker en eller flere fingre op i skeden. Det er forskelligt fra pige til pige, og det er noget du må forsøge dig frem med, når du engang skal prøve. 

Jeg håber du blev lidt klogere...ellers må du skrive igen. 

Varme Hilsner - Mie

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program