Små bryster

brevkassespørgsmål

Små bryster

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej. Jeg var lidt usikker på om det var her spørgsmålet skulle placeres. Jeg er simpelthen så ked af mine MEGET små bryster. Jeg er 17 år, og kan liiiiiiige fylde en A skål ud, hvis jeg skyder brystet frem. Er der en chance for de ikke er færdigudviklede? Man læser mange steder at drenge godt kan foretrække små bryster, men det er ikke så meget dét jeg tænker på, for jeg har en kæreste. Og han ønsker dem ikke større. Men jeg vil gerne kunne kigge mig i spejlet og være tilfreds med mig selv. Bryster er et meget feminint træk, og jeg vil så gerne kunne fylde en B skål ud. Når jeg smiler til mit eget spejlbillede og så får øje på mit bryst, bliver jeg deprimeret. Især hvis jeg ser mig selv fra siden af, det giver et knæk i min selvtillid hver gang. Jeg er til gengæld en meget tynd og slank pige. Jeg er 170 cm høj og vejer 42 kilo. Kan det være de bliver større, hvis jeg tager 5-10 kilo på? Jeg har været til diatist, hvor jeg tog et par kilo på. Da hun målte min krop, havde det sat sig på lårene og hofterne. Intet på brystet :-( ingen bryster, får mig også til at se mere slank ud.. Folk siger "jamen du kan blive model, og se på modellerne, blablabla", men jeg er ligeglad. Jeg synes ikke det er særlig pænt, heller ikke til modeller. Jeg ønsker det så inderligt for min egen skyld og mit selvværds.. Er der nogle chance for de bliver større? Er på p-piller, hvis det har noget at sige. Jeg vil helst høre hvad der passer, og ikke hvad folk TROR jeg vil høre. Tak på forhånd!

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål, du er ikke ene om, at gå rundt og være ked af din krop.

Det er svært, at sige hvordan den enkeltes piges brystudvikling forløber sig. Nogle har færdigudviklede bryster når de er omkring de 18 år, andres bryster er først færdigudviklet når de er omkring de 20 år og nogle piger oplever, at deres bryster vokser når de er i 20'erne. Jeg vil ikke kunne sige med sikkerhed, om dine bryster vokser sig større, men der er en chance for det.

Nogle piger/kvinder oplever, at deres bryster voksner når de tager på, men det er forskelligt hvor fedtet sætter sig på den enkelte. Du har en meget lav vægt, og du skriver, at du er lige så slank som modellerne. Slankhed og små bryster hænger tit sammen, da bryster er lavet af fedt, bindevæv og brystkirtler. Så der er en chance for, at du ved en vægtøgning, ville kunne få nogle større bryster. Dog kan jeg ikke vide  hvad det med ende med, men det er et forsøg værd.
 

I forhold til p-piller, så kan nogle kvinder godt opleve, at deres bryster bliver spændte og vokser, men når kroppen har vænnet sig til at tage p-piller, så vender brysterne som regel tilbage til den oprindelige størrelse igen. Så I dit tilfælde har det intet at sige. 

Jeg kan godt forstå, at du ønsker at være feminin. Det feminine er det, som man forbinder med sin identitet som køn, rent kulturelt set. I forhold til den praktiske funktion, har brysters størrelse ingen betydning, for det kvindelige, som det at amme og få mælk i brysterne. Så som kvinde er der intet galt med dig. 
 

Du skriver både om selvtillid og selvværd. De to ting er ikke det samme. Selvtillid handler om, at gøre noget, at du er god til noget, hvor selvværd handler om du er noget værd som menneske. Du kan læse lidt mere her: www.lindegaardcoaching.dk/tips/kender-du-forskel-pa-selvvaerd-og-selvtillid/  
Du har lidt tid endnu før du er helt sikker på, at dine bryster er færdigudviklet. Jeg tænker, at det er en god ide, at få fokus væk fra dine bryster og så øve dig i at kunne lide din krop, som den er. Du kan fokusere på de sider af din krop du har det godt med eller glæde dig over de gode stunder din krop kan give dig her i livet, nyd det der fungere ved din krop. 
Måske kan du tænke over hvad det at være feminin vil give dig, hvorfor er det så vigtigt? Du kan tænke videre, om du kan få det, som det feminine vil give dig, på en anden måde.

Venlig hilsen Lisa.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program