Skæv penis, hvad skal vi gøre?..

brevkassespørgsmål

Skæv penis, hvad skal vi gøre?..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

Hej, mig og min kæreste er begge 15 og var her forleden i gang med at prøve sex. Problemet er bare at min kærestes penis er skæv, altså så skæv at vi ikke kan få den ordenligt op. Hvis vi får den op falder den let ud igen efter 5 sekunder ligemeget hvilket stilling det er i. Jeg har haft sex før og der plejede det at gå helt fint, han havde så bare ikke en skæv penis. Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have det til at fungere...Men vi ved ikke hvordan, hjælp?

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt se at det er en frustrerende situation du og din kæreste står i. Jeg skal prøve at komme med et råd eller to. 

Det er jo meget normalt at penis er skæv, og for langt de fleste er det slet ikke problematisk. Men det er også helt rigtigt at nogle drenge/mænd kan have så skæv en penis at det kan være lidt af en udfordring at gennemføre et samleje. Hvis penis er meget skæv bliver det ofte kalder man det ofte for en krummerik-penis. Og hvad kan I så gøre?

Først og fremmest kan I afprøve forskellige stillinger. Det har i jo allerede gjort, men jeg tænker at det fortsat er noget i kan udforske. Hvor en meget skæv penis ligesom din kæreste kan være problematisk ved en lang række stillinger kan bøjningen være en stor fordel ved andre stillinger. Det kan sagtens handle om at "lære" at bruge bøjningen fordelagtigt ved nogle bestemte stillinger. Krummer din kærestes penis eksempelvis meget til siden kan det være en fordel for dig at ligge på siden under sex. 

Der er selvfølgelig også den mulighed at det bare slet ikke fungerer. Hvis det ikke gør det synes jeg din kæreste skal smutte forbi sin læge og få en snak om hvad der kan gøres. Hvis man har en penis der er så skæv at samleje enten gør ondt eller bare er umuligt at gennemføre er det faktisk muligt at rette op på penissen. 
Men det kræver altså en professionel vurdering af en læge, og det kræver at læge ser hvordan penis ser ud. 

Jeg tænker ikke et lægebesøg for at få kigget på penis nødvendigvis er det din kæreste har mest lyst til, men der er det vigtigt at huske at de ting vi kan tænke er ret pinlige er fuldstændig almindelige hverdagsting for en læge. De er vandt til at kigge på ALT i og omkring menneskekroppen, så for en læge er en krummerik på ingen måder pinlig. 

Jeg håber I finder en løsning og at I får sex til at fungere...og ellers synes jeg du skal opfordre din kæreste til at kigge forbi sin læge. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program