Skæv Penis

brevkassespørgsmål

Skæv Penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 12 måneder siden

Hej cuebrhus.

Jeg har et lille problem min Penis begynder nemlig når den er i stiv tilstand at peje med højre på midten af den

og jeg ville gerne få den rettet op fordi jeg har tænkt på om pigerne ville vælge en fra fordi man havde en skæv penis.

har læst at man kunne gå til en læge og få den rettet ud hvis det var et problem. men tænkte om der var noget man selv kunne gøre foreksempel har jeg prøvet at ligge den til venstre i min underbusker men syntes ikke det hjælper

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt forstå din bekymring og jeg kan garantere dig at du ikke er alene. Der er rigtig mange fyre som er bekymrede for om deres penis nu er som den skal være.

Det at have en skæv penis er fuldstændig almindeligt. Der er mindst lige så mange penisser der er skæve som der er lige penisser. Nogen bøjer til den ene side og andre bøjer enten op- eller nedad når den bliver stiv. Og det er fuldstændig almindeligt. 

Det er rigtigt at man kan få rettet sin penis ud, men det er kun i tilfælde hvor den er så skæv at det er umuligt at have sex, og der skal altså ret meget til. At den ligesom buer til den ene eller anden side har ingen betydning for om man kan have sex. Det er kun i de meget få tilfælde hvor penis er så skæv at der eksempelvis er et meget stort bøj på penis. Altså lidt ligesom den drejer rundt om et hjørne. Der er ikke noget du selv kan gøre for at rette den ud...den er som den er...og den er garanteret helt som den skal være.

Du siger at du er nervøs for om pigerne vil vælge dig fra. Igen vil jeg sige at piger der har set andre penisser vil vide at de vender i alle mulige retninger så det tror jeg ikke du vil opleve. Og på samme måde som at din penis bøjer til den ene side, så er pigerne jo også skruet meget forskelligt sammen. Rigtig mange har bryster, hvor det ene er større end det andet og på den måde er vi alle bare meget forskellige. 

Den her idé om at alle mennesker, alle penisser eller hvad det nu måtte være skal se ud på en bestemt måde er lidt skør. Vi er alle forskellige og det er ganske naturligt, og i bund og grund også ret så godt, for jeg tænker at det hurtigt ville blive pænt kedeligt hvis man alle rente rundt med standard penisser, bryster, næser eller hvad det nu måtte være. 

Det korte af det lange er. En penis der bøjer og fuldstændig almindelig. Mere end halvdelen af kloden mænd har sådan en så faktisk er en bøjet penis mere almindeligt end en lige hvis endelig det skal handle om hvad der er almindeligt. Så bare rolig...du er lige som du skal være. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program