Sexlyst og ornani bag forældrenes ryg..

brevkassespørgsmål

Sexlyst og ornani bag forældrenes ryg..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 10 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus! Undskyld at det er såååå langt på forhånd.

(Først skal "I" lige vide, at jeg er kristen, og man efter kristen skik skal være gift før sex osv, derfor ved jeg slet ikke, hvad jeg skal stille op)

Jeg fylder 13 om få få måneder, og har fået min menstruation osv.. Men jeg har nogle spørgsmål, som  virkelig gnaver!

1) Lige siden 2. Klasse har jeg ornaneret, hvis man kan kalde det det? Jeg har underbukser på, når jeg gør det, så jeg ved ikke, om det er rigtig ornanering? Det er nærmest at kilde mig selv i underlivet. Og hvordan er "rigtig" ornani så? Jeg ved ikke helt, hvad der fik mig til det, eller hvordan det startede. Dengang i 2. Fik jeg mere og mere lyst til ornanering, jeg følte en afhængihed, og jeg gjorde det oftere og oftere. En dag da jeg så tv med min mor, opdagede hun det.  Jeg synes, at det var vildt pinligt. Vi snakkede om det, og hun sagde, at det var bedst, hvis jeg stoppede med det. Men det kunne jeg ikke. Afhængiheden forfulgte mig, og den da i dag gør jeg det stadig. Jeg går i 6. nu, så det er ret flovt. Mine forældre ved det ikke. Af og til joker min mor med mig, om dengang jeg "pillede", som hun kalder det, og det gør mig vildt flov, for jeg gør det stadig - hvilket hun ikke ved! Det er bare alt for pinligt at sige til hende - igen. Når jeg gør det, er jeg vildt liderlig (hvilket jeg nemt bliver), men bagefter får jeg skyldfølelse? For et eller andet sted føler jeg, at det er forkert. Især over for min mor. Alligevel kan jeg ikke stoppe. I bund og grund er mit spørgsmål: Skal jeg stoppe med ornanering, eller er det okay? Og hvis jeg skal stoppe, så hvordan?

2) Når jeg er liderlig, kan jeg slet ikke styre min sexlyst. Jeg har flere gange "ornaneret/pillet" foran andre - bare med en pude over skridtet til at skjule det, - fordi jeg ikke kunne holde afhængiheden tilbage! Af og til har jeg bare lyst til at blive overfaldet og voldtaget, bare for at stoppe mine lyster for en tid! Dog er jeg aldrig nået dertil, for min forældre.. Ja bare tanken om hvad de ville tænke! Men er det ikke helt forkert, at ønske at få sex som 12-13 årig? Og det er først lovligt som 15 årig, så hvad skal jeg stille op med alle mine lyster?

3) Jeg ser porno på nettet..Jeg har fundet bestemte sex-sider, jeg bruger,  og bagefter jeg har set det, skynder jeg mig at slette historikken på pc'en, så folk ikke opdager det. Det har stået på så længe, at jeg ikke ved præcist hvornår, det begyndte - men vi snakker år. Jeg er nærmest i tvivl om, om jeg kan lide det eller ej.. Skal jeg stoppe? Alt det her er jo bag mine forældres ryg,men det er for svært at sige.. Det kan jeg bare ikke.. Men jeg ved også, at det bare bliver værre og værre, hvis det fortsætter :(

 Jeg håber, I kan hjælpe.. Og at mine spørgsmål ikke var for indviklede...

Svar: 

Hej med dig.

Det er fint, du skriver herind med dit spørgsmål. Jeg kan nemlig rigtig godt forstå, at du ikke synes, det er nemt at have seksuelle lyster og holde dem hemmelige for dine forældre, som helst ikke vil have, du har dem. Jeg kan bestemt også godt forstå, du har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre med din afhængighed. Jeg vil forsøge at give dig et svar efter bedste evne.

1)
Det må bestemt ikke være rart at få skyldfølelse, hver gang du har onaneret. Jeg kan dog godt forstå, skyldfølelsen kommer til dig, fordi din kristne familie har bedt dig om at lade være. Det er aldrig rart at gøre det modsatte af, hvad ens forældre helst vil have, man gør. Det er fint, du og din mor har talt lidt om det. Jeg synes dog godt, det kunne virke som om, der var behov for at tale om det igen. Jeg kan ikke fortælle dig, om det er OK, at du gør det eller ej, da jeg ikke vil bestemme, hvordan man skal te sig i en kristen familie. Derfor vil jeg i stedet opfordre dig til at fortælle din mor, at du er nysgerrig på at onanere og røre ved din egen krop og har svært ved at lade være. Umiddelbart tænker jeg, at det er OK, du gør det, så længe det ikke involverer andre og ikke er foran andre, men som sagt kan jeg ikke vurdere det ud fra den kristne tro. Jeg kan bare fortælle dig, at det er naturligt, at man i din alder bliver nysgerrig på at røre sig selv, onanere og finde ud af, hvad lyst og sex er, så på den måde, er det helt normalt.
Selvom det er pinligt at tage snakken med din mor, synes jeg, du skal prøve. Du kan evt. også skrive det til hende i et brev, da det måske kan være mindre pinligt. Sammen kan I finde ud af, hvad der kan accepteres og ikke accepteres inden for jeres tro. 
Som udgangspunkt sker der ikke noget ved, at du fortsætter med at onanere, da det er ganske ufarligt. Jeg kan dog godt forstå, du overvejer at stoppe, fordi skyldfølelsen er så stor, som den er. Tal med din mor eller en anden fra familien om det. Husk på, at de voksne i din familie engang også var unge og måske har oplevet noget af det samme, som du oplever nu.

2)
Det lyder ikke så rart, at du har tanker om at blive overfaldet for at kunne styre dine lyster. Et overfald er en utrolig ubehagelig oplevelse og på ingen måder noget, som vil kunne hjælpe dig med at få mindre lyst. 
Det må være svært for dig at have så meget fokus på lyst og sex hele tiden. Jeg tænker, at du har brug for at finde ud af, hvad der ellers kunne være rart at gøre, når du får lyst til at onanere. Det kan være, du godt kan lide at massere dig selv, tage et langt varmt bad, smøre dig ind i noget lækker creme eller noget helt andet. Det er vigtigt, at du forsøger at stoppe med at onanere foran andre, da det kan være meget grænseoverskridende for dem, hvis de opdager det.
Det er normalt at have mange tanker om sex som 12-13-årig. Jeg tænker, du måske kan prøve at høre dine veninder, om de også tænker på sex engang imellem, og hvad de gør sig af tanker om det? Nogle gange kan det nemlig være rart at blive forstået og ikke føle sig helt alene med sine tanker.
I teenageårene farer der en masse hormoner rundt i kroppen, som bl.a. giver sexlyst. Det er derfor helt naturligt, at tankerne om sex fylder særligt meget i disse år. Det kan altså være, det går over af sig selv med tiden.

3)
Jeg forestiller mig, at det ikke er helt acceptabelt, at man ser porno, når man kommer fra en kristen familie. Det kan selvfølgelig være en grund til, at det ville være en god idé at prøve at stoppe. Du skriver, at du ikke ved, om du kan lide det, og jeg kan ikke læse nogen grund til, at du gør det? Måske er det bare blevet en vane? Hvis du ikke bryder dig specielt meget om at se det og ikke rigtig kan finde grund til at gøre det, synes jeg, du skal prøve at se mindre og mindre af det. Til sidst kan det være, du slet ikke gider se det. Når du tænker, at du vil til at se porno, kan det være, du skal prøve at komme i tanker om, om der er noget andet, du kunne se i stedet. En god film eller serie - eller måske læse i et spændende blad?

Hvis du bliver ved med at opleve skyldfølelse og er ked af din afhængighed, vil jeg foreslå dig at kigge forbi chatten her i Cyberhus, hvor du kan tage en snak om dine tanker med en rådgiver.

Jeg ønsker dig held og lykke med det hele.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program