Sex med hende?

brevkassespørgsmål

Sex med hende?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 5 måneder siden

Hej, jeg er en dreng på 14 år. På tirsdag og måske onsdag skal jeg sove sammen med en pige som jeg har kendt siden jeg var 2 år (vi er ikke kærester) og jeg kunne godt tænke mig at have sex med hende men jeg ture ikke at spørger hende for tænk hvis hun siger nej så ved allle det og jeg vil være en taber i andres øjne. kan i hjælpe mig med hvad jeg skal gøre? på forhånd tak

Svar: 

Hej med dig 

Jeg kan godt forstå det er svært lige at vide hvordan du skal få spurgt om hun har lyst til at have sex med dig, når nu I ikke er kærester. Og selvom I har kendt hinanden længe, så tænker jeg det er et stort skridt at have sex, når nu I ikke er kærester – og jeg tænker det er derfor du også synes det er så svært.
Du skriver ikke rigtig noget om, om du har følelser for hende – så jeg tænker at du måske ikke er forelsket i hende, men bare gerne vil have sex med hende.
Jeg synes du skal vente med at have sex, til du har fundet en du er forelsket i. Du er 14 år, og er faktisk derfor også for ung til at have sex ifølge loven. Sex er en stor ting, og hvis du ikke er forelsket i pigen og I begynder at have sex, så kan der opstå en masse følelser, som I ikke er klar til, og I kan ende med at blive såret begge to.
 
Så mit råd er at tage det roligt, du skal nok møde en pige du bliver vild med, og hvor tingene langsomt vil udvikle sig i den retning, at det på et tidspunkt virker rigtig at begynde at tale om at have sex sammen.
 
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen
 
De bedste hilsner fra Heidi

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program