Sex med 13 årig

brevkassespørgsmål

Sex med 13 årig

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 1 måned siden

Hej jeg er en 15 årig dreng som har fårt mig en kæreste for nogle måneder siden. Vi har ikke haft sex endnu men har snakket om det. Jeg ville bare spørge hvad der ville ske hvis jeg på 15 havde sex med hende på 13. Hun er ikke jomfru men jeg er og vi er begge 2 modne og føler os klar til det. Tak på forhånd. 

Svar: 

Hej 

Det lyder dejligt, at du har fået en kæreste, det er jo altid dejligt at gå rundt og være forelsket. Men når man får en kæreste, følger der ofte også tanker med, som drejer sig om seksualitet. 

Du skriver, hvad der ville ske, hvis du som 15 årig har sex med din kæreste på 13 år. Det er sådan, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, det vil sige, at man som voksen ikke må have sex med en, der er under 15 år gammel. Der findes sådan en regel fordi at lovgivningen vurderer, at man først er moden nok til at have sex, når man er 15 år.

Hvis man er ca. jævnaldrende som I er og begge gerne vil, er det ikke noget man vil blive straffet for. Samtidig har jeg lyst til at fortælle dig at det faktisk er normalt at man er ældre før man har sex. Den gennemsnitlige seksuelle debutalder i Danmark på ca. 16 år, og det er måske ældre end mange unge går og tror, da jeg forestiller mig, at det er noget man tænker meget på og snakker om med kammerater. 

Hvis det er noget du har lyst til at snakke mere om, eller få andre vinkler på, kan jeg henvise til chatten på Cyberhus, hvor der sidder rådgivere klar til at svare på spørgsmål. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar. Held og lykke med kærligheden.

Kærlig hilsen 

Annika 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program