sex

brevkassespørgsmål

sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

hej brevkasse ..jeg er en pige på 15 år, for noget tid siden kom jeg sammen med en dreng som er 17 år, han ville ikke i seng med mig, er der noget i vejen med mig? det bare fordi jeg er læske fed, store tykke øjne fede lår ..................og minibryster ..og så er min næste skæv.

Svar: 

Hej Pige, 15 år.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er sikker på at der ikke er noget galt med dig. Alle udvikler sig forskelligt og har forskellige kroppe. Og heldigvis tænder alle på forskellige ting, så der er også en rette for alle.

Jeg tror ikke at din ekskæreste ikke ville i seng med dig, fordi han syntes der var noget i vejen med dig. Han kom jo sammen med dig, og så må han have haft nogle positive tanker om dit udseende også. Så du skal ikke være bange for at det er derfor han ikke gik i seng med dig.

Jeg kan ikke sige hvorfor han ikke ville i seng med dig, men sex kan også være en stor ting for en 17 årig dreng. Så mit bud ville være at han ikke følte sig klar til det, eller var nervøs over det.

Så vil jeg til sidst sige at det lyder til du ikke har det helt godt med den krop du nu engang er landet i. Jeg tror det kunne være rigtigt godt for dig, hvis du fik snakket med nogen om hvordan du har det i din krop. Det kunne være en forælder eller en veninde. Hvis du synes det er for svært kan du prøve "Når det gør ondt inderst inde" brevkassen eller chatten. Jeg håber det hjalp lidt, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Med Venlig Hilsen

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program