sæd, og blæs

brevkassespørgsmål

sæd, og blæs

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

duDavs i stuen kære CB brevkassefolk :)

først vil jeg starte med at sige at cyberhus er en mega fed side, som jeg selv har benyttet siden jeg var en gut på 13-14 der var nysggerig og sex, og så ved et tilfælde fandt denne side :)

 

Mit er spørgsmål er.

er der en mulighed for at jeg kan få min sæd til at smage godt, eller bedre.

 

Har hørt om forskellige ting fra venner, og nettet med rå æggeblommer, og æbler, så nu tænkte jeg at jeg ville spørge eksperterne.

 

 

På forhån tak for svaret hilsen Martin :)

Svar: 

Hej Martin.

Tak for din ros! Det er dejligt at vide, at du kan bruge de ting, vi skriver.

Sæd har normalt en ret salt og bitter smag, og derfor er der mange, der, ligesom dig, tænker på, hvordan de kan få det til at smage bedre. Jeg tror ikke, der er noget vidundermiddel, som kan få sæden til at smage fantastisk, og det er nok forskelligt fra dreng til dreng, hvad der virker, og hvordan det virker. Men her er nogle ting, du kan prøve:

Sukker. Og her er det især frugtsukker, som du får fra frugter, der skulle være godt. Frugtsukker skulle give sæden en sødere smag, fordi de mindsker den bitre smag i sæden. Ananas, kiwi, mango og æble skulle især være godt, men alle frugter kan bruges.

Grøntsager. De har lidt den samme effekt som frugten og er generelt bare godt for sæden. Her skal du dog helst undgå alle former for kål, da de gør sæden mere bitter, og det samme gør løg og hvidløg.

Vand. Du skal gerne drikke 2 liter vand om dagen, da det fjerner giftstofferne i kroppen, og dette gør sædsmagen mindre kraftig.

Fisk, kylling og andet magert kød. Dette kan give sæden en mindre saltet smag, men hvis du spiser meget fisk, kan du godt risikere, at din sæd kommer til at smage lidt af fisk.

Persille, kanel og selleri skulle også gøre din sæd sødere. Og ellers har jeg hørt, at sæden ofte smager af det, drengen har spist inden. Men jeg ved ikke, om det passer, eller om det er en skrøne.

Så samlet set kan man sige, at du skal leve sundt og spise varieret, og på den måde vil din sæd komme til at smage bedre. I den forbindelse kan jeg nævne, at du helst skal undgå koffein, cigaretter, junkfood og alkohol, da det ikke gør noget godt for din sædsmag.

Jeg håber, du fik nogle råd, du kan bruge til noget, og ellers må du prøve dig frem og se, hvad der virker for dig.

Hilsen Ditte

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program