Råd til intimbarbering
Råd til intimbarbering
Ja, som titlen på mit spørgsmål antyder, så mangler jeg et par gode råd, do's and dont's til intimbarbering. Jeg er nu simpelthen blevet så træt af hår alle steder, både ved penis og ved røven. Jeg ved dog ikke rigtig, hvordan jeg skal bære mig ad med at fjerne hårene i røven.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man egentlig gør, og så et par gode produkter, da jeg har hørt man skal bruge cremer og alt muligt andet.
Tusind tak
Hej med dig
Intimbarbering kan godt være lidt kompliceret. Det er giver god mening at sætte sig lidt ind i de forskellige metoder inden man kaster sig ud i det.
Der findes masser af forskellige metoder, men til flere skal der bruges bestemte cremer som ikke egner sig til intimbarbering fordi de er ret hårde ved huden. Derfor vil jeg klart anbefale dig barbering som det sikreste. Du kan læse mere om den bedste måde at barbere sig på her
I røven bliver det godt nok lidt af en udfordring at barbere, så der vil jeg foreslå dig at du får det vokset hos en professionel hvis det betyder rigtig meget for dig. Her tænker jeg dog også at du skal overveje at langt de fleste har hår i røven, så det er måske lidt overkill at gå så meget op i dem. Og sådan er det selvfølgelig i det hele taget med kropsbehåring. De er og bliver bare en naturlig del af kroppen, og de bliver ved med at komme igen, så det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om hvor vigtigt det egentlig er at holde det væk.
Håber du finder ud af det
Bedste hilsner Niels-Christian