ryster når jeg kysser

brevkassespørgsmål

ryster når jeg kysser

brevkassespørgsmål af
anitta
16 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

jeg har længe tænkt på hvorfor det er jeg begynder at ryste efter jeg har kysset med en og om man kan gøre noget for at få det til at stoppe

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, hvordan det kan være, du ryster efter du har kysset med en. Du fortæller ikke, hvordan du oplever det, og om det også sker imens du kysser eller på andre tidspunkter, men umiddelbart tænker jeg, om det kunne skyldes at du er lidt nervøs, når du kysser? Når man bliver nervøs, så er det nemlig helt naturligt, at man ryster på fx hænder og fødder, og det kan føles som om hele ens krop snurrer.

Hvis du tænker, at det måske godt kan have noget at gøre med, at du er lidt nervøs, så er der heldigvis flere ting man kan gøre. Til at starte med, så kan det være godt at tænke over, hvad du er nervøs for. Hvis man er sammen med en, man godt kan lide, så er det naturligt at blive lidt nervøs i starten, men hvis man også er tryg med personen, så kan det måske være godt at have fokus på det, og måske prøve at tænke over alle de gode ting der er ved at være sammen med personen. På den måde kan man nemlig snyde ens nerver :-) Når du ryster efter du har kysset med en, så er det vigtigt at tage nogle dybe indåndninger, for man kan faktisk berolige sig selv ret meget med ens vejrtrækning, for det tvinger kroppen til at slappe af. Prøv også at lægge mærke til dine tanker og hvordan du har det. Det kan være, det kan gøre dig klogere på, hvordan det kan være, du er nervøs - hvis det er altså er derfor du ryster.

Hvis du er i tvivl, om det er pga. nerver, at du ryster, eller om det måske kan være pga noget andet, så er du meget velkommen til at skrive til os igen, så vi kan prøve at hjælpe dig med, hvad det kan være, og hvad du kan gøre. 

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program