Rejsning ved nøgenhed

brevkassespørgsmål

Rejsning ved nøgenhed

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en 15-årig dreng, som har et lettere irriterende problem. Hver gang jeg tager alt mit tøj af, uanset om jeg er alene eller ej, får jeg rejsning. Jeg forstår det ikke, da det langt fra er hver gang, at der er noget seksuelt involveret i det. Jeg synes sådan set at det er lidt irriterende, da jeg godt kan lide at være nøgen, og tanken om en tur i svømmehallen er ikke ligefrem den mest tiltrækkende. Er der noget jeg kan gøre, går det væk med alderen eller lign., eller er jeg bare nødt til at holde mig fra nudist-strande og svømmehalle resten af mit liv? På forhånd mange tak!

Svar: 

 

Hej du!

Dejligt at du skriver herind med dine tanker. Jeg kan godt forstå at du er ret irriteret over at du ikke kan styre din penis til tider.

Når drenge er i din alder, stiger hormonniveauet helt vildt og kan gøre kroppen helt ustyrlig. Der er mange der oplever ufrivillig rejsning, nogen mere end andre, og det er helt normalt og jo faktisk et sundhedstegn. Du ved den virker som den skalJ

Du har helt ret i at det slet ikke behøver at have noget med seksuelle lyster at gøre, at du får rejsning. Det kan komme ud af det blå, på grund af de hormoner som ræser rundt i kroppen. Så det er ikke fordi du nødvendigvis tænder på drengene fra din klasse nøgne.

Der er desværre ikke så meget du kan gøre ved det, andet end at have tålmodighed. For ja, det går nemlig i langt de fleste tilfælde væk med alderen. Nok mere væk end de fleste mænd ville ønske sig når de bliver ældre. Så prøv at nyd din velfungerende penis og husk på at det er ganske normalt.

Jeg håber du har kunne bruge mit svar til noget selvom tålmodighed og muligvis også rigeligt onani, er det eneste der kan hjælpe dig lige i nuet.

Kærlig hilsen 

Helene

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program