Rejsning

brevkassespørgsmål

Rejsning

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 7 måneder siden

Det her er noger rigtig, rigtig lort!
Jeg har aldrig haft problemer med at få rejsning, det fik jeg hele tiden, og jeg kunne mærke når den ikke kunne blive længere og jeg vidste hvor langt den kunne komme ud.
Jeg var til et par fester i weekenden, hvor jeg blev påvirket af både alkohol og hash, på et tidspunkt var det samtidig.
Jeg kom hjem søndag og spillede den af et par gange, og oplevede ikke noget unormalt.
I går opdagede jeg, at jeg kunne mærke at den ikke var fuldt ude og jeg kunne mærke og se tydelig forskel på den. Den var ikke lige så stor og stiv som den plejede!
Jeg er sygt paranoid over, om weekendens oplevelser har haft medvirken til det her, er det noget i kan fortælle om/vejlede mig om?

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er blevet lidt forskrækket over at opleve at din rejsning ikke er helt som den plejer, men jeg er ret sikker på at du kan tage det helt roligt. 

ALLE fyre og mænd oplever ind imellem at deres rejsning ikke er helt som den plejer. Det kan både være ved onani og under sex. Der kan være masser af forskellige årsager. Det kan både være noget psykisk, som eksempelvis at man går og bekymrer sig om et eller andet. Og hvis først man bekymrer sig kan det have ekstra indvirkning. 
Eksempelvis for dig nu, fordi du er blevet meget opmærksom og nærmest paranoid i forhold til om der er noget galt med din pik og din rejsning...det kan sagtens betyde at din rejsning ikke bliver helt som den plejer. 

Det kan også handle om træthed efter en weekend med fest, eller en reaktion på det du drak eller røg i weekenden. Men lige meget hvad det er så prøv at slå kold vand i blodet og giv det lidt tid. Jeg er sikker på at din rejsning nok skal blive helt normal igen. Prøv at lade være med at tænke for meget over det (da bekymring som sagt kan være medvirkende til at det ikke fungerer så godt) og se tiden an. Om nogle dage er jeg sikker på det fungerer helt normalt igen. 

Bedste hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program