Pigetøj
Pigetøj
Hej Cyberhus! Jeg er en 14 årig homoseksuel dreng der er meget afklaret med min seksualitet. Jeg har lige taget mig selv i at færdigøre en liste over tøj jeg gerne vil have, i pigeafdelingen i H&M. Jeg kan rigtig godt lide at være feminim men holder det dog mest for mig selv. Er dette normalt og helt okay? Eller hvad er det liiiiiige det er? Med venlig hilsen Mig
Kladde. Prøve
Hej med dig.
Tak for dit spørgsmål. Du stiller et meget relevant spørgsmål, som du ikke er alene om, at gå rundt med.
Det er svært, at sige hvad der er normalt og ikke normalt. Der er mange forskellige måder, at bruge ordet på og forskellige individer har forskellige meninger om, hvad der er normalt eller ej. Det der er normalt afhænger af hvor du befinder dig kulturelt og historisk.
Hvis du en dag tør stå frem med at du godt kan lide, at gå i pigetøj, vil du møde forskellige reaktioner, der vil både være dem der rynker på næsen og andre der synes, at det er helt fint.
Jeg ved ikke hvor mange drenge/mænd, som kan lide, at være feminine, men jeg ved, at der er andre som har det som dig, så du er ikke alene. Der er mange drenge/mænd der holder deres ønske, om at være feminine for dem selv, så det er ikke til, at vide hvor mange I virkeligt er. Det er ikke til at sige, hvor udbredt det er.
Jeg kan godt forstå grunden til, at man holder det for sig selv. Dor det kan være svært, at stå ved at man ønsker, det feminine look, når man er en dreng/mand. Selvom vi har et frisindet og åbent samfund, så er en dreng i pigetøj, ikke noget som vi helt har accepteret endnu. Men bare fordi, vi som samfund, har svært ved at rumme den femine dreng/mand, så er det ikke ensbetydende med, at i er unormale mennesker eller forkerte. Så det er helt okay.
Der er mange typer af drenge/mænd, som kan lide at gå i pigetøj/kvindetøj. Her er nogle eksempler.
- www.mitfeminineliv.dk
- Du kan søge på Andrej Pejic og se billeder af en af største modeller som er i modebranchen lige nu - en mand, som står model i kvindetøj.
- Der er Hairon fra dokumentarfilmen "En feminin dreng". Filmen kan ses på www.filmstriben.dk
- Transseksuelle, transsvestitter, queerpersoner. www.google.dk og www.lgbt.dk (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og transseksuelle - du kender muligvis til den i forvejen).
Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål ellers er du velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen Lisa.