Penis for lille. Hvad gør jeg?

brevkassespørgsmål

Penis for lille. Hvad gør jeg?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus. Mit navn er L og jeg er 14 år. Jeg skriver herind, fordi at jeg virkelig har et problem med min penis. Jeg ved ikke, om i selv anonymiserer, det jeg skriver, men det vil jeg meget gerne have i gør. Tak. Jeg er en helt normal dreng, som går i 7. klasse. Der er bare lige det problem, at jeg ikke kan klare at min penis er så lille. Jeg føler at jeg er den eneste, som har en lille pik, og det er virkelig træls. Jeg har længe gået og tænkt over det, og jeg har målt min penis op til flere gange. Har målt den til at være 2,9-3,5 cm i slap tilstand, og 4-5 i stiv tilstand. Jeg er ret tyk. Jeg er 168 cm høj, og vejer 65 kilo. Jeg er også omskåret. Er der noget jeg kan gøre? Er den for lille? M.V.H L

Svar: 

Hej med dig...

Jeg har anonymiseret dit indlæg.:)

Det er super du skriver til brevkassen og spørger en voksen, når du går og er føler det er et stort problem. Og det med størrelsen på penis er noget der fylder rigtig meget når man er 14 år. Måske er det fordi at man går og sammenligner sig med de andre og fordi det også er den alder hvor både kroppen og ens penis begynder at vokse. Men alle vokser forskelligt og det du fortæller mig er helt normalt.

Man er fuldt udvokset når man bliver 18-19 år og nogle har en penis der er fuldt udvokset som 15 årig og andre senere. Det er meget forskelligt. Du er 14 år og derfor har du masser af tid til at vokse i.

Jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil ligne nogle af de andre drenge og det er fair nok. Men bliver nød til at være tålmodig og i mellemtiden kan du prøve at læse den her artikel om penisstørrelser fra sexlinien.dk.

De bedste hilsner
Erroll


Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program