Penis forstørrelse

brevkassespørgsmål

Penis forstørrelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Hej cyberhus. 

Jeg er en dreng på 18 år der har en penis der er 16 cm lang og ikke så tyk. Jeg ved godt at der er mange der siger at det er en normal størrelse og at den stadig har tid til at vokse i. - men jeg vil altså gerne gøre noget ved det, da jeg ikke selv er tilfreds med størrelsen. Jeg har hørt flere snakke om det her udstyr man kan sætte på penissen deR "hiver" i den. Se link (http://www.myextender.dk/male-edge-extra.html) Er dette noterede fungerer? Og er det noget jeg bør købe for få en større penis? :) 

på forhånd tak og kom gerne med andre forslag hvis det er. 

 

S

Svar: 

Kære dig

Tak fordi du har skrevet ind til vores brevkasse. Jeg kan forstå på dit brev at du ikke er tilfreds med størrelsen på din penis, og at du overvejer at købe en "extender". Jeg har undersøgt det lidt og umiddelbart virker det til at flere studier peger på at det virker for størstedelen af dem som har prøvet den. Der er bare et par ting du skal være opmærksom på. For det første bliver en lille penis i de forskellige studier defineret ved en penis der er mindre end 7,5 cm i STIV tilstand og mindre end 4 cm i slap tilstand. Du skriver at din penis er 16 cm (du skriver ikke om det er slap eller stiv), så jeg ved ikke med sikkerhed om det vil give et godt resultat for dig. Det andet du skal vide, er at resultaterne er baseret på at deltagerne har brugt extenderen i mere end 4-6 timer HVER dag i 4-6 måneder, før de så et resultat, og den største effekt var på en 2,3 cm forøgelse. Så du skal altså både være meget vedholdende og tålmodig. Så umiddelbart er det en metode som kræver en del energi fra din side, og det er usikkert om det vil have en effekt. Taget i betragtning at udstyret koster en del, så synes jeg at du skal overveje grundigt om det er dét værd.

Når det så er sagt, så skal du også vide at din penis allerede nu er over gennemsnittet. Den gennemsnitlige penis er 13 cm i længde og 11 cm i omkreds (jeg kunne ikke finde diameteren, så prøv at måle 11 cm ud på et stykke papir og fold det til et rør. Så kan du se hvordan du ligger ift. gennemsnitlig omkreds) i stiv tilstand. Og selv hvis du lå under gennemsnittet, så handler den seksuelle akt meget mere om gørelsen end størrelsen. Man kan eksperimentere med forskellige stillinger, og se hvilken stilling der kan hjælpe dig til at ramme det helt rigtige sted. De fleste vil langt hellere have en mand som kan bruge sin penis, frem for en som "bare" har en stor penis. Og som sagt, så er din over gennemsnittet, og du kan allerede nu betragte den som en "stor penis". Så måske du er bedre stillet med at bruge noget tid på at øve dig mere i at bruge den. 

I dit brev spørger du også ind til alternativer. Det er muligt at bruge forskelligt udstyr ligesom "extenderen", og så er det muligt at få en operation. Men det hele kræver en ret stor indsats for dig, og det er ikke garanteret at du vil se en effekt. Jeg vil anbefale dig at blive bedre venner med den penis du har. Det lyder måske lidt skørt, men prøv at minde dig selv om alle de positive ting ved den, og tænk mindre på at du synes den er for lille. Du skriver ikke om du har en kæreste, men hvis du har, så kan du også høre hende/ham om hvad hun synes. Måske er hun/han allerede helt tilfreds med din størrelse?

Jeg håber du kan bruge mit svar. Ellers er du meget velkommen til at besøge vores 1-1 chat til en personlig rådgivning, eller vores gruppechat eller debatforum, hvor du kan snakke med andre unge.

Venlig hilsen

Signe  

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program