P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 2 måneder siden

Hej cyberhus, jeg begyndte på P-piller onsdag d. 14 oktober. Min kæreste og jeg blev enige om at det var bedst at jeg begyndte at tage dem, da kondomet flere gange er sprunget under sex. Og så også for at slippe for kondomet. Der er så mange ting man skal huske som lægen fortalte og jeg fik ikke fat i dem alle, så jeg ville høre om hvornår jeg kan være sikker på pillerne virker så vi kan droppe kondomet? Jeg ved ikke om det ændrer noget, men jeg tog den første pille, første dag min menstruation startede, det var kun den dag og dagen efter jeg blødte (det plejer normalt at vare ca. 7-9 dage) jeg er i tvivl om ægget så kan nå at være kommet ud? 

De piller jeg tager hedder ETNOR 150/30 mikrogram 

hilsen L

 

Svar: 

Hej Anonym

Kan godt forstå, du er lidt i tvivl for du har helt ret i at der er mange oplysninger. Jeg vil meget gerne se om jeg kan hjælpe. 

Først og fremmest vil jeg sige at det er en god idé at I er startet med en anden form for prævention når nu der var lidt problemer med kondomet. 

I forhold til hvornår I er beskyttet af P-pillerne så skulle det gerne være fra første dag du tog en pille. Og hvis du har taget den første pille på din første menstruations-dag så har du gjort det helt korrekt. 

Når du starter på p-piller kan det godt forstyrre din sædvanlige rytme lidt, men det har ingen betydning for om du er beskyttet. 

Hvis du vil vide mere om Etnor kan du læse mere her og ellers kan du selvfølgelig også altid ringe til din læge, hvis du er meget i tvivl. 

Men ud fra det du fortæller har du gjort det helt rigtigt og dig og kæresten skulle gerne være beskyttet. 

Mange hilsner Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program