P-piller

brevkassespørgsmål

P-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 15, som for et halvt år siden begyndte at tage p-piller pga. nogle problemer med min menstruation - hvilket de også har hjulpet på. Jeg har i mellemtiden fået en kæreste, som jeg gerne vil i seng med. Jeg har lidt forskellige spørgsmål, både ang. p-piller og andre ting. Jeg håber I kan hjælpe mig. 1. Er man stadig beskyttet mod at blive gravid i de 7 dages pause man holder fra at tage p-piller? 2. Hvis ikke, hvor "hurtigt" er man så beskyttet igen, når man begynder på en ny pakke p-piller efter en uges pause? 3. Hvis man nu f.eks. udskyder sin menstruation (så man fx. tager 1½ pakke), er man så stadig lige beskyttet? Kan man på nogen måde være mindre beskyttet hvis man ikke altid tager dem præcis de dage man skal og holder pause præcis når man skal? 4. Er det meget vigtigt, at man tager p-pillen præcis samme tidspunkt hver dag? Jeg tager den altid om aftenen, men det er meget forskelligt hvornår. Det kan fx. være kl. 20 den ene dag og 24 den næste. 5. Er det rigtigt, at drengen nyder sex mere, hvis han ikke har kondom på? 6. Jeg er selv jomfru, men det er min kæreste ikke. Er rimelig sikker på, at min kæreste ikke har haft sex uden beskyttelse (skal lige have spurgt ham på et tidspunkt), men kan han på anden måde have fået en sexsygdom? 7. Hvis jeg glemmer min p-pille om aftenen, men tager den under 12 timer efter jeg rigtig skulle have taget den (om morgenen) og så en igen om aftenen som jeg plejer, er jeg så stadig beskyttet? 8. Hvor god beskyttelse yder p-piller? 9. Hvad kan gøre, at sikkerheden ved p-piller mindskes?

Svar: 

Hej Pige på 15.

Det er nogle rigtig gode spørgsmål du har, men da jeg desværre ikke er læge, så kan jeg ikke besvare dem helt præcist og sådan at du kan være 100% sikker. Der er mange forskellige mærker af p-piller, og derfor også forskellige måder, hvorpå du skal tage dem og er bestykket. Hvis du vil have et 100% sikkert svar på dine spørgsmål, så synes jeg det vil være en rigtig god ide, hvis du spørger din læge, da det er ham/hende der har givet dig p-pillerne. Du kan muligvis også få svar på dine spørgsmål, hvis du prøver at læse eller genlæse indlægssedlen, som følger med dine p-piller (jeg vil dog sige, at jeg godt kan forstå, hvis den kan være lidt svær at forstå).

1.+2. Ja du er som regel stadig beskyttet i de 7 dage hvor du holder pause fra p-pillerne.

3. Ja du er også som regel beskyttet, hvis du udskyder din menstruation.

4. For at du får den bedst mulige beskyttelse, er det altid bedst at du tager din p-pille på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Men du er stadig beskyttet hvis du, som du skriver, tager den kl.20 den ene dag og kl.24 den anden. Hvis du har svært ved at huske at tage din p-pille, så er mit råd til dig at du fx kan lave en alarm eller påmindelse på din mobil, så du tager den nogenlunde samme tidspunkt hver dag.

5. Der er forskel på os alle og derfor også forskel på, hvad vi synes er bedst i forbindelse med sex. Det er rigtigt at nogen siger, at det skulle være bedre for drengen at have sex uden kondom. Men det er ikke sådan for alle og jeg synes helt bestemt ikke, at det skal gøre at I ikke bruger kondom.

Sex er stadig er rigtig dejligt og helt vildt "wow", selvom du bruger kondom, så på med den gummifætter. Det kan også ske for nogle, at det kan gøre en lille smule ondt de første gange de har sex. Derfor kan kan det også være rigtig rart, især for dig, at bruge kondom da der er glidecreme på kondomet, som gør at det vil blive lettere for ham at trænge ind i dig.

6. Det er også rigtig godt hvis I bruger kondom, da det er den bedste og eneste helt sikre beskyttelse mod kønssygdomme. Det er muligt at få kønssygdomme på andre måder end via samleje. Sygdomme som fx gonoré, HIV, herpes og kønsvorter smitter også på andre måder fx via oralsex. Du kan læse om sexsygdomme og hvordan de smitter på sexlinjens hjemmeside. Hvis du og din kæreste vil være helt sikre på at han ikke er smittet med nogen sexsygdomme, så er det en god ide at han kontakter sin læge og bliver undersøgt.

7. Det er forskelligt afhængigt af hvilke p-piller du tager. Derfor synes jeg faktisk at du skal snakke med din læge om de her p-pille spørgsmål, sådan at du kan være 100% sikker.

8. Hvis du tager dine p-piller rigtigt, så er du 99,9 % beskyttet.

9. Hvis du ikke tager dine p-piller korrekt som der står i indlægssedlen eller som dine læge siger, så mindskes sikkerheden. Det kan også ske ved at du fx lige har taget din pille og kaster op.

Jeg håber du kan bruge mine svar. Held og lykke med det hele :)

Venlig Hilsen Mie

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program