Orgasme under sex

brevkassespørgsmål

Orgasme under sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Har et ret nyt forhold - 3måneder:) Det er dejligt og nyt og spændende og jeg elsker ham og vi er stille og roligt igang med sexen og at finde ud af det hele og hvordan vi vil ha lige præcis vores sexliv sammen:) Vores sexliv er på det punkt at han nu har slikket mig et par gange, har givet ham rigtig mange blowjobs og handjobs, han har givet mig finger virkelig mange gange og vi har også knaldet en del gange. Vi har generelt et meget åbent og ærligt forhold hvor vi snakker om tingene og søger forbedringer og ris og ros for os selv og hinanden. Jeg siger til ham en dag at vi skal begynde at arbejde lidt på at han kan give mig en orgasme og han er helt overrasket og lidt mundlam og efter et stykke tid siger han "jeg troede faktisk du kom hver gang.. hvorfor har du ikke sagt de gange du ikke kom?".. og så forklarede jeg ham at jeg var ikke kommet på noget tidspunkt.. jeg havde ikke haft en orgasme overhovedet med ham, og han var helt i chok og uvidende.. Vi prøvede her i weekenden kun med fokus på at jeg skulle have den orgasme, han rørte mig på klitoris med meget strenge instrukser fra mig der sagde hva han skulle gøre.. Det lykkedes mig også at komme og vi var begge super glade og det var et stort og lækkert fremskridt for sexlivet! Under sex kan jeg faktisk mærke at når vi laver doggy-style, så er jeg ved at opbygge en skedeorgasme problemet er bare at han ikke kan holde, fordi at før jeg fårfølelsen af "det her ku godt blive en orgasme" så skal han gøre det hårdt og dybt og længe og hurtigt og gern tage mig på røven eller brysterne,for så´kan jeg mærke orgasmen er ved at være der.. men han kan ikke gøre det både hårdt, dybt, og hurtigt i lang tid uden at komme - hvilket jeg forstår.. har´i nogle råd til orgasmen.. for kan mærke det ikke er 10 sekunder væk, men måske 3 minutter væk den orgasme er.. vil gerne ha den- men ved han ikke kommer til at kunne gøre det så længe<3

Svar: 

Kære du,  

Det må være skønt at have en kæreste, som du er rigtig glad for. Det lyder som om, at I har det skønt sammen og nyder jeres forelskelse. Samtidig, så synes jeg, at det lyder som om, I er godt igang med jeres sexliv. Når I ikke har kendt hinanden mere end 3 måneder - så lyder I faktisk som et par, som har prøvet meget sammen allerede. Som du også er inde på, så skal man ofte som helt nyt kærestepar finde hinanden og lære hinandens kroppe at kende seksuelt. Som I sikkert ved, er det vigtigt at I er opmærksomme på hinandens kropssprog og lærer hinandens signaler at kende. På den måde, kan I være sikre på, at I begge er med på det der sker, så I begge synes det er rart.

Derfor er det også godt, at I er åbne og ærlige overfor hinanden. På den måde bliver det lettere, at fortælle hinanden, hvad I kan lide og hvad I måske ikke kan lide. Jeg synes det er rigtig flot af dig, at du fortæller din kæreste, at du gerne vil prøve at han giver dig en orgasme. Det er også ret modigt, at du guider ham på vej undervejs. Når I tør, at være så åbne overfor hinanden allerede, så er jeg sikker på, at vejen til et godt sexliv er lagt.

Det virker til, at det betyder meget for jer, at du skal prøve at få en skedeorgasme, når I har sex. Som du måske ved, kan det være meget svært at få en skedeorgasme og det er langt fra alle kvinder, som oplever det. Sexologer diskuterer, om der overhovedet er noget, som hedder en skedeorgasme, fordi de er så sjældne. Når du alligevel skriver, at du føler, at du er tæt på at få en orgasme, når I har sex, så synes jeg bare I skal fortsætte, som I gør. I kan også prøve at putte en kondom på, da dette nedsætter følsomheden hos fyren.

Det lyder til at i allerede har et rigtig godt sexliv, så i kan også minde jer selv om at nyde jeres forelskelse og sexliv, som det allerede er - og så fokusere lidt mindre på orgasmen. Sex skal helst være sjovt, spændende og en leg mellem to, som er forelskede I hinanden. Derfor tænker jeg, at det kan være en god idé at tage det stille og roligt og prøve at fokusere på nærværet og kontakten mellem jer. Det kan nemlig godt komme til at bremse nærværet mellem jer, hvis I bliver alt for fokuserede på orgasmen.   

Det virker til, at I allerede er rigtig godt igang med at udforske jeres seksualitet og at det går godt imellem jer. Mit bedste råd er, at I skal give jer selv lov til at nyde hinanden og jeres forelskelse og prøve at undgå, at komme til at tænke for meget på orgasmen, for så kommer det nemt til at blive en jagt. Nyd istedet hinanden, og så skal det nok komme, når tiden er inde.

De bedste hilsner

Signe 

 

      

SigneKs billede
Signe har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program