Oralsex?

brevkassespørgsmål

Oralsex?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

hej. Jeg har et tidpunkt givet min kæreste meget blowjob fordi jeg gerne vil tilfredsstille ham og gøre ham glad. Og det gøre mig glad når jeg ved at jeg gør nogle ting som han nyder. en gang tvang han mit hoved ned Fordi han syntes at det var så dejligt, men sagde efterfølgende undskyld for det. Jeg sagde at der var okay fordi det virkede som om han kunne lide det. Han har så efter følgene i en periode hele tiden bedt mig om blowjob og nogle gange nærmest bare tvunget mit hoved der ned og skubbet mit hoved helt ned. Vi begyndte at have sex som i porno hvilket jeg snakkede med en god ven om, som er en dreng for at få nogle tips.. Problemet er at jeg vil jo med glæde tilfredsstille ham, men jeg bryder mig bestemt ikke om smagen eller smagen af sæd. Og med alle de ting som vi var begyndt at gøre syntes jeg var for prono agtigt og jeg følte mig ikke helt klar til at prøve de fleste af tingene. Det havde jeg snakket med min ven om, men min kæreste havde så læst beskederne uden jeg vidste det og vil nu ikke lade mig give ham blowjob. jeg vil ærligt indrømme at så længe at ikke tvinger mig eller presser mit hoved ned vil jeg gerne gøre det, og det er han så stoppet med, men det er meget sjældent at jeg får lov. Nu er ham også begyndt at tilfredsstille mig meget mere så som hele tiden at røre ved mig eller at give mig finger, selv i skolen (vi går i skole sammen) tager han mig nogle gange på brysterne eller fIssen, hvilket han ikke forstår at jeg ikke vil. Han er så for ikke særlig lang tid siden begyndt at slikke mig, og han har på en måde altid sagt inden at han vil gøre det og han siger det på en måde som jeg syntes som lyder at jeg tvinger ham til det, og jeg har aldrig spurgt ham om det. han har altid gjordt det meget kort og nogle gange skært et ansigt til mig som om han følte sig tvunget til det eller at det smager totalt dårligt. Jeg har spurgt hvad problemet er og siger bare ingen ting men nærmest ignorer eller taler uden om. Nu føler jeg mig klam og usikker, fordi jeg er bare for at det smager mærkeligt eller at min fisse er grim. Og jeg siger hele tiden nej til at han ikke må og dækker med mine hænder for, men alligvel fjerner han og nogle gange bider i mien hænder for at jeg fjerner dem. Hvad kan jeg gøre? Ps, undskyld for det lange spørgsmål.

Svar: 

Hej med dig,

Det lyder som en rigtig træls situation du er i, og jeg synes det er rigtig godt, at du skriver for at få nogle råd til hvordan du skal tackle denne situation. Det lyder ikke til, at din kæreste helt kan forstå, hvornår han overskrider dine grænser, og det betyder, at du kommer i flere ubehagelige situationer, som gør dig utilpas. 

Når jeg læser din besked tænker jeg først og fremmest, at du bliver nødt til at tage en seriøs snak med din kæreste omkring det hele. Fortæl ham, at du godt kan lide at give ham et blowjob, men at det bare ikke er så behageligt hvis han presser dit hovede for meget ned. Måske han blev usikker, da han læste beskeden du havde skrevet til din ven, og derfor er usikker på hvad han skal gøre, fordi han måske føler, at han har gjort det forkert. Jeg synes også det er vigtigt at du fortæller, at du ikke bryder dig om at han tager på dig i skolen.

Jeg tror det er vigtigt, at du siger at du gerne vil snakke med ham om noget, og at I sætter jer ned for at snakke om det, og det ikke bare er noget du hurtigt siger, fx hvis han tager dig på skridtet i skole og du der beder ham om at lade være. Hvis I sidder og snakker, forstår han måske mere alvoren i det. Derudover synes jeg også du skal sige, at det gør dig ked af det, når han laver ansigter inden han skal til at slikke dig. Det er ikke særlig sødt, og jeg kan godt forstå, at du bliver både usikker og ked af det, når han gør sådan. Hvis det er for svært for dig at sige det hele til ham, kan du også skrive det i en SMS og så snakke med ham om det efterfølgende.

Det er meget vigtigt, at du altid mærker efter hvad du har lyst til, og siger fra. Selvom det ikke er rart, at man måske bliver sur eller ked af det over at blive afvist eller få tingene direkte af vide, så er det vigtigt at du siger fra. Både fordi det vil gøre dig ked af det  nu og på lang sigt, men også for jeres forholds skyld. Han er nødt til at lære dine grænser at kende, for at I kan have et godt forhold.

Det lyder til at du vil gøre rigtig meget for at gøre din kæreste glad, og at det betyder meget for dig, at han har det godt. Du lyder som en rigtig sød kæreste, men hvis din kæreste bliver ved med at overskride dine grænser, kan du jo altid overveje, om han er den rigtige kæreste for dig. I skal gøre hinanden glade, så jeg håber, at en snak vil kunne hjælpe jer med at få det bedre igen.

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program