Ondt i skeden

brevkassespørgsmål

Ondt i skeden

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14, jeg har rigtig mange smerter i min skede. Ved ikke hvad det?jeg har en kæreste, og han er den eneste jeg har dyrket sex med, det sidste halve år, Her for lidt over 1 måned siden, er jeg begyndt og have MANGE smerter, det klør, svier og brænder i min skedeåbning, og det er umuligt for os at have sex, hvilket er gået lidt udover vores forhold, hvergang vi prøver er jeg nød til at sige stop, da der gør alt for ondt, kan heller ikke få en finger op. Smerterne er uudholdelige, har i nogle idéer til hvad det kan være? Og om jeg skal være bekymret.Hilsen en bekrymret pige :)

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder godt nok ikke rart for dig, at du har så mange smerter i skeden. Det er ikke meningen, at det skal gøre ondt at have sex, og derfor er det rigtig godt, du skriver herind.

Der kan være flere forskellige grunde til, at du har ondt. Det kan bl.a. skyldes svamp, bakterier eller en kønssygdom. Uanset hvad vil jeg opfordre dig meget til at søge læge og få det undersøgt. Din læge er den eneste, der med sikkerhed kan sige, hvad grunden er, og hvilken form for behandling, du skal have.

Du kan godt kontakte din læge, uden dine forældre får noget at vide, hvis du er bekymret for det. Lægen har tavshedspligt og har masser af erfaring med den slags, så det er ikke noget, du skal være nervøs for. De fleste læger kan kontaktes både via mail og telefon.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner

Line

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program