Onani - Sex

brevkassespørgsmål

Onani - Sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hejsa jeg er en pige på 14 år. Og jeg har udforsket mig selv og jeg fandt et hul som jeg tror er skedeåbningen. Og i det hul er den en slags rund ting eller bobbel som er rødlig. Og hvis jeg ligeså forsigtig rør den, skal jeg tisse. :( Og jeg er bange for det mit urinrør, men det kan det ikke være vel ? Og kan jeg så godt ha sex? Jeg ville være utrolig glad hvis i kan svare på mit spørgesmål! For jeg ved ikke lige hvem jeg skal snakke med det om. Og mine bryster er ikke særlige store, vokser de stadig? håber jeg snart hører fra jer!!!! Hilsen den 14 årig!

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg bliver lige begejstret hver gang jeg læser, når der er nogen som udforsker sig selv. Herligt. Bliv ved med det, så lærer du din krop at kende.

Jeg er lidt i tvivl om hvad det er du rører. Derfor vil jeg foreslå dig, at du finder et spejl frem og sætter dig til rette så du kan se dig selv mellem benene. Hvis du kigger på dit køn, ser du først de ydre og indre kønslæber som omgiver klitoris, urinrør og skede. Øverst der hvor kønslæberne mødes, sidder klitoris, som ligner en lille ært (det kildrer når man rører ved den og det kan godt føles som om man skal tisse når man rører ved den), Lige nedenunder sidder et lille hul, som er urinrøret, det kan være svært at se for nogen (hvis du presser lidt som når du skal tisse, kan man som regel se det lille urinrør), Nederst er det lidt større hul som er skedeåbningen, der hvor man menstruerer og hvor barnet fødes fra. 

Lige meget hvor du rører dig selv kan du ikke gøre skade med dine finger. Det er en god ide at vaske fingrer før og efter du "leger med dig selv". Du kan godt have sex, og det er så fint at du så små er begyndt at udforske din krop. Husk lige på at den seksuelle lavalder er 15 år og det betyder at du lige skal vente lidt endnu. Læs mere her.

At du finder ud af hvad din krop kan, og hvad du synes der er rart og måske mindre rart. Jo bedre du kender dig selv og din krop jo bedre vil sex være. Husk at bruge prævention (kondom), når den tid kommer.

Din krop er igang med at vokse fra at være pige til at være kvinde- det er det der sker i puberteten. Så ja, dine bryster vokser stadig. Husk at være glad for din krop, som den er. Dyrk motion og spis sundt, så din krop kan det du vil.

Hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program