Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Er det normalt at når jeg har onaneret 20-30 sekunder i badet at jeg ryster helt vildt er bange for der er noget please skynd jer at svar

Svar: 

Hej

Jeg vil starte med at fortælle dig, at du ikke behøver at være bange for, at der er noget galt, fordi du begynder at ryste, når du onanerer.
Onani er ikke farligt for kroppen, men faktisk får en udløsning kroppen til at slappe mere af.

Når man onanerer kan man mærke en masse ske i ens krop: Nogle begynder at få det varmt, andre kan mærke hvordan det snurrer og kildrer helt ned i tæerne, mens andre kan begynde at ryste.
Nu ved jeg ikke hvor længe, og hvor mange gange du har prøvet at onanere, og om du kun begynder at ryste, hvis du onanerer i badet.
Typisk vil rysteriet gå over efter noget tid, hvis du fortsætter.
Uanset hvad er det en overvældende følelse for kroppen, og det kan simpelthen føles så dejligt, at kroppen begynder at ryste. Sæt derfor tempoet lidt ned, og mærk efter hvad der føles godt.
Mit råd til dig er at tænke på noget rart, imens du udforsker din krop. Prøv at onanere et andet sted end i badet, hvor du måske kan ligge ned og slappe af imens.
Det tager tid at lære sin egen krop at kende, men med tiden lærer man at forstå kroppens signaler og mærke efter, hvad man bedst kan lide og hvordan.
Vigtigst af alt så må det aldrig gøre ondt at onanere. Hvis du føler at det bliver ubehageligt at onanere, så er det en god ide at stoppe. Man skal altid lytte efter sin krop.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og ikke længere er bange for, at der er noget galt, fordi du ryster, imens du onanerer.

Venlig hilsen Mette

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program