Omskåret

brevkassespørgsmål

Omskåret

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

hej jeg er muslim og jeg er omskåret. 

Mine venner ved godt jeg er omskåret. Og de siger det er klamt og ulækkert. jeg bliver irriterret over det. 

Men ved i om det er bedre at være omskåret og ville du helst have en omskåret pik eller en (normal) pik

Svar: 

Hej du,

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver irriteret over at dine venner siger at det er klamt og ulækkert at du er omskåret. Det er ikke okay at sige sådan og jeg tror også de ville blive kede af det hvis det var dem, der fik sådan at vide.

Alle pikke er forskellige. Faktisk er ca. 1/3 del af hele verdens mænd omskåret og hvert år bliver 2.000 drenge i Danmark omskåret. Det er derfor helt normalt at være omskåret og der er intet ulækkert ved det. Der er forskellige grunde til at man bliver omskåret. Nogle bliver det pga. religion, nogle pga. kultur, andre igen pga. deres helbred.

Det er hverken værre eller bedre at være omskåret end ikke at være omskåret. Alt efter hvorfor man er blevet omskåret kan det have nogle fordele. Fx. kan det gøre en mere accepteret eller det kan gøre, at man har det bedre.

Det vigtigste er at man selv accepterer hvordan man ser ud. Hvis man selv er glad for sin penis, udstråler man også at man hviler i sin krop.

Når andre siger det er klamt og ulækkert bunder det ofte i uvidenhed og usikkerhed fra deres side af. Jeg kan ikke sige hvorfor dine venner siger sådan til dig, men måske skal du høre dem ad hvorfor de har det sådan. Nogle gange kan der komme en god snak ud af det og måske lærer I noget af det alle sammen. Så kan du også fortælle dem, at du bliver irriteret over at de siger sådan til dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Med venlig hilsen Astrid

 

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program