nøgenbillleder

brevkassespørgsmål

nøgenbillleder

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

hej brevkasse. jeg har på det seneste fundet en, hmm, "hoppy" for at tage nøgenbilleder af mig selv. det virker forbudt, frækt og jeg jeg drømmer om reaktionen hvis en kæreste i fremtiden engang så dem. de er faktisk ret gode, og de fleste er meget uskyldige. de fleste er jeg bare i bikinni eller har noget stof for, og man kan ikke som sådan "se noget". jeg synes det er utrolig frækt, og beundrer at jeg rent faktisk kan se så.. voksen og .. sexet og elegant ud... det har faktisk, tro det eller ej, hjulpet mig meget med at være tilfreds med mine små A-bryster og mine lidt for lange arme. jeg har en hel mappe på min bærbar med dem, og man skal åbne adskillige mærkelige mapper før man kan finde de "hemmelige" fotos. der er nok omkring 50 billeder eller sådan noget.. men nu tænker jeg bare sådan lidt.. hvordan kan jeg beskytte min computer mod eventuelle hackere, så de forkerte ikke får fat i dem? og er det normalt at gøre tage billeder af sig selv på den måde, når man kun er 15? ville jeg kunne sende et (cencureret) billede ind på nettet engang i fremtiden. hvis folk nu ikke kunne se det var mig? (hmm, jeg ved ikke om jeg rent faktisk ville turde, men jeg vil gerne vide det anyway) hvis jeg engang fik en kæreste ville jeg så godt kunne sende dem til ham, hvis jeg nu stolede på ham? tænk hvis han nu ikke ville slette dem når vi slog op igen.. :/ med håb om svar mig

Svar: 

Hej Pige, 15 år.

Det var lidt af en flok spørgsmål du har der, men det er jo kun godt, at du spørger når du er nysgerrig.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes det er godt at billederne har hjulpet dig til at kunne lide din krop. Jeg tror også det kan være en god øvelse, at se sig selv ude fra og med nye øjne.

Du spørger om det er normalt at tage den slags billeder når man kun er 15, og det kan jeg ikke sige dig. Jeg har ledt og ledt, men der findes næsten ingenting om hvor mange der får taget eller tager nøgenbilleder af sig. Men antallet af sager, hvor det går galt er steget siden MMS'er og billedetjenester på nettet er dukket op.
Jeg tror det vigtige her er, at du føler efter hvordan du selv har det med dem, hvis du får et bedre forhold til din krop af det, så kan jeg ikke se noget galt i at du har en hemmelig mappe på din computer.

Med hensyn til hackere vil jeg starte med at berolige dig, de fleste der hacker private computere gør det med formålet at hacke sig videre ind i en anden computer, og bruger "kun" dig til at sløre hvor de egentligt kommer fra. Nogle gør det for at ødelægge noget i computeren, men jeg tror ikke du i nogen tilfælde skal regne med at de leder efter frække billeder. Når det er sagt er det altid en god ide at have en god antivirus og en god firewall på din computer. Hvis ikke du har noget (spørg eventuelt din far om det) så kan jeg anbefale Avast! der er gratis både antivirus og firewall.

En lille fodnote jeg vil komme med er, at du nok skal sørge for at mappen ikke er delt på din computer, så andre på samme lokale netværk (for eksempel hjemme) kan få adgang til dem ved et uheld.

Jeg vil ikke anbefale dig at ligge billeder på nettet. Når først noget er på nettet har du mistet kontrollen over hvor det lander, og det vil bare være superærgeligt, hvis det dukker op senere i dit liv, når du mindst har brug for det. Og selv hvis du censurerer billedet kan du risikere at et eller andet gør at en klassekammerat kan genkende værelset. Jeg må også lige nævne at det i mange lande, herunder Danmark, er ulovligt at ligge nøgenbilleder af børn og unge under 18 år ud. Og det er vel i og for sig smart nok.

Og alt det om nettet virker lidt på samme måde som med drenge... og så alligevel ikke helt. Hvis du synes det kunne være frækt, kan du sådan set godt vise ham billederne, det kan jeg ikke se noget problem i. Problemet opstår hvis du giver ham en kopi af dem. Som du selv siger, hvad nu hvis han ikke vil slette dem? Og det kan gå mere galt end det, i værste tilfælde kan billederne lande hos dine klassekammerater eller på nettet uden at du er klar over det. Så sørg for at det kun er dig der har adgang til billederne.

Det blev en lidt lang smøre, men jeg synes det var nogle vigtige ting at få med. Hvis du bliver i tvivl om mere omkring billederne, eller noget andet for den sags skyld, så skriv endelig igen.

Med Venlig Hilsen

-Sune

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program