Kære forvirrede pige

Alt det der med forelskelse, kærester, ekskærester og veninder kan være ret så svært at hitte ud af, og jeg synes det er så fint at du har skrevet ind til os. Det er altid en god idé at spørge andre til råds, hvis man er i tvivl - og som sagt, så kan det altså være ret indviklet, når man føler at der er mange, man skal tage hensyn til. 

Først og fremmest så synes jeg at det lyder dejligt at du har mødt en dreng som du kan lide, og at han også godt kan lide dig. Ofte vil det jo være sådan at man er lidt i tvivl om hvad den anden føler, men det lyder heldigvis til at I er ovre det. Så er der dog andre ting som driller lidt, nemlig dét at han er yngre, at han er din venindes ekskæreste og at dine venner ikke virker til at kunne lide ham. Jeg vil prøve at gennemgå de tre ting, og stille dig et par spørgsmål undervejs som du kan tænke lidt over. 

Du skriver at han er din venindes ekskæreste, men at det aldrig var særligt seriøst, og at du har snakket med din veninde om at du godt kan lide ham. Jeg tænker at du har gjort helt det rigtige her. De fleste vil synes at det er lidt en mærkelig eller akavet situation hvis ens veninde pludselig er sammen med ens ekskæreste, men min oplevelse er at det ofte hænger sammen med hvor alvorligt forholdet var, og hvor meget man har sagt på forhånd. Hvis de nu havde været kærester i flere år, hvis hun stadig går rundt og er vild med ham, eller hvis du slet ikke fortalte hende om det, så kunne det godt gå hen og blive ret hårdt for hende, og hun ville nok føle sig "forrådt" af dig som veninde. Men det lyder jo til at du har været ærlig med hende, og at hun har sagt OK for at I snakker sammen.

For helt at undgå at der opstår akavede situationer, kan du overveje at snakke med hende om hvordan hun ville have det, hvis I blev kærester? Det er også vigtigt at du fortæller hende om dine følelser for ham, og måske endda også at du har overvejet om han skal være din første (det vender jeg også lige tilbage til). Så hun kan forstå at det altså er alvorligt for dig, og "ikke bare" et forbigående crush. Man kan jo sjældent styre hvem man vælger at blive forelsket i, og lige i den her situation, er det jo mest af alt bare uheldigt at hun mødte ham først. På den anden side, så er hun måske rigtig god at snakke med om ham, fordi hun allerede kender lidt til hvordan han er som kæreste. Så for lige at opsummere: snak med din veninde, fortæl hende om din frygt for hvordan hun reagerer, om dine følelser for ham, og spørg ind til hvad hun tænker om at I måske bliver kærester. Når du gør det, så viser du også hende at du sætter pris på jeres venskab, og ikke vil miste hende som veninde. 

Du skriver også at dine venner ikke virker til at kunne lide ham (gælder det også veninden som er hans ekskæreste? for så skal du nok lige spørge hende om hvorfor, så du ved om han f.eks. har gjort noget træls mod hende), og at det nok mest handler om at han er yngre end jer. Når man er 15 år, så kan 1 år virker som rigtig meget, men jo ældre du bliver, jo mindre vigtig bliver alderen. Prøv f.eks. at tænk på hvis du nu er 25 og han er 24 (eller 17 og 18 for den sags skyld) - ville det så være et problem? Det ville det nok højst sandsynligt ikke. Jeg tænker at det vigtigste er at du kan lide ham, og at han kan lide dig. Du skriver ikke om dine venner rent faktisk kender ham eller om de bare dømmer ham på hans alder. Har du prøvet at forklare dem, hvad du godt kan lide ved ham? Vil de ikke gerne have at du er glad? Nogle gange så dømmer man mennesker ud fra f.eks. alder eller udseende, og når man så lærer dem at kende, så bliver de to ting ikke vigtige. De forsvinder på en måde, fordi man ser mennesket - og ikke alderen eller udseendet. Du ved allerede nu at han er sød, så hvorfor skulle dine venner ikke også kunne komme til det? Jeg tænker i hvert fald at hvis du vælger ikke at se hvad det udvikler sig til, så skal det ikke være på grund af hans alder eller dine venners mening. Det er jo ikke dem der skal være kærester med ham. 

Her til sidst vil jeg kort lige minde dig om at gennemsnitsalderen for den første gang stadig er 16 år, og at der ikke er nogen grund til at skynde sig - selvom det både er spændende og lokkende! Lær ham at kende, bliv tryg ved ham (og ham ved dig) og nyd at I er to unge mennesker der godt kan lide hinanden. Så kan alt det andet komme stille og roligt hen af vejen. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat. 

Kærlig Hilsen

Signe