mit problem

brevkassespørgsmål

mit problem

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 10 måneder siden

hey jeg er en dreng på 15 år, jeg har en vidunderlig kæreste på 15 år også, jeg har et problem med min penis min kæreste er ikke jomfru men det er jeg. mit problem er at jeg kan ikke få min penis stiv når vi skal have sex, for alså når hun har gir mig handjob eller blowjob eller bare tager på mig og sådan er der intet problem i at få den op, men det er bare når vi skal til sex så bliver den slap, jeg har virkelig brug for hjælp til dette her,jeg er bange for at det her problem vil få min kæreste til at tro jeg ikke har lyst til hende hvilket hun har haft nævnt 1 gang. men det kan det jo ikke passe når jeg har drømt om det op til flere gange at have sex med hende, jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig herinde. jeg vil virkleig ikke miste min kæreste på grund af det her problem jeg har aldrig elsket en pige højere end jeg elsker hende her. vi har været sammen i 1½ måned. hilsen den nervøse.

Svar: 

Hej Nervøse

Øv, hvor ufedt at "den" bliver slap når I skal til at have sex, og jeg kan virkelig godt forstå hvis du er frustreret over at det sker.

Først og fremmest skal du vide at det du oplever faktisk er ret så normalt. ALLE drenge og mænd oplever før eller siden i deres liv at "den" bare ikke vil som man helst vil have den til. Jeg ved godt at det ikke gør din situation nemmere at det også sker for andre, men jeg synes alligevel det er vigtigt at nævne, fordi du skal vide at det her ikke sker fordi der er noget galt med dig.

Du kan få den op og stå når i er sammen på andre måder, så jeg er ikke i tvivl om at der ikke er noget fysisk i vejen.
Når den pludselig bliver slap, når i skal til at have sex, er jeg sikker på at det handler om noget med dine følelser og tanker.
Det lyder som om du er helt vild glad for din kæreste og jeg tror faktisk lige præcis det er der det "går galt".

Jeg tror det du oplever er at du er så vild med din kæreste og at du så vildt gerne vil have sex med hende og gøre det godt, at du faktisk bliver for nervøs når det skal til at ske...og så bliver den altså bare slap. Mange kalder det for præstationsangst. Altså at du er så bange for at du ikke kan gøre det godt, at du slet ikke kan få det til at fungere.

Og hvad kan du så gøre ved det? Heldigvis kan du sagtens gøre noget. Det kræver tid, ro og måske også lidt øvelse, men du kan sagtens få det til at fungere så den bliver stiv og i kan have sex. Jeg synes du skal gøre to ting.

Jeg kan læse i dit spørgsmål at i allerede har snakket om det her, og det lyder som om hun også er frustreret over det. Prøv og snak med din kæreste igen og fortæl hende at det slet ikke handler om at du ikke tænder på hende, og at du faktisk meget gerne vil have sex med hende, men at det bare er som om din penis bare slet ikke vil som du vil. Måske kunne I læse svaret her sammen, for at hun bedre kan forstå hvad det er det handler om. Og det er vigtigt at hun forstår. Både fordi du ikke kan få "den" til at virke helt alene...i bliver nødt til at hjælpe hinanden. Men også fordi at hun selvfølgelig også har brug for at vide at det ikke er fordi der er noget galt med hende, men at det faktisk sker fordi du lige præcis er så glad for hende og så gerne vil gøre det godt.

De næste gange I skal prøve at være sammen tror jeg det er vigtigt at I prøver ikke at fokusere på at skulle have sex. Prøv at fokusere på hvor dejligt det bare er at ligge og kysse og nusse hinanden istedet. Mærk hinandens kroppe og prøv og se om I ligesom kan "blive væk" i de følelser. For jo mere I kan fokusere på at mærke alt det dejlige istedet for at tænke på, og være bange for, om "den" nu virker...jo større bliver chancen for at den lige pludselig faktisk bliver stiv.

Som sagt er det ikke så let at skulle gemme de nervøse tanker væk, så lad være at give op hvis ikke det virker lige med det samme. Giv Jer tid til bare at nyde hinanden, og prøv og glem tankerne om at skulle have sex, og skulle præstere...så skal det nok komme.

DeBedsteHilsner
Niels-Christian

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program