Mini-piller

brevkassespørgsmål

Mini-piller

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 7 måneder siden

Hej. Jeg tænkte på, om mini-piller beskytter en for at blive gravid? og hvad er aldersgrænsen, for samleje, i Danmark? -)

Svar: 

Hej

Det er godt at du tænker på beskyttelse ved samleje. Mini-piller beskytter mod graviditet ligesom p-piller, man skal bare huske at tage dem hver dag. Forskellen på de to er, at der kun er et hormon i mini-piller, der hedder gestagen, og mængden af hormonet er også mindre end ved p-piller. P-piller indeholder både gestagen og østrogen. Noget af det, det kan være en ulempe ved mini-piller er, at det kan give uregelmæssig blødning og plet blødning. Nogle gange kan det være med til, at folk vælger p-piller i stedet for. Hvis du overvejer at starte med at tage mini-piller, vil jeg råde dig til at snakke med din læge om, hvad der er bedst for dig. Det er også din læge, der skal give dig en recept på pillerne. Du skriver ikke om du er seksuel aktiv, men hvis du er, er det en god ide også at bruge kondom, selvom du bruger mini-piller, fordi mini-piller ikke beskytter mod kønssygdomme som kan blive overført ved sex.

Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år. Det betyder at det kan være strafbart at have sex med en under 15 år. Nu ved jeg ikke hvad dit spørgsmål er i forhold til, men der er nogle andre regler hvis det er i forhold til et autoritetsforhold. Det kan f.eks. være, hvis en lærer og en elev har et forhold, så er den seksuelle lavalder 18 år, og det kan derfor være strafbart for en lærer at have samleje med en elev, hvis personen er under 18 år.

Jeg håber at du kan bruge mine svar, ellers er du velkommen til at stille flere spørgsmål, enter her i brevkassen eller på vores chat som du kan finde her.

Håber du får en dejligt sommer.

Mvh. Ditte 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program