Min skole
Min skole
Hej brevkasse! Der sker nogle ret usædvanlige ting på min skole, bla har vi en lærer der der "lægger an" på elever, og tilfælde mænd/pedeller der kommer ind i omklædningsrummene mens vi er i bad! Fx. kom der i fredags en gammel mand ind i drengenes omklædningsrum, mens vi var i bad, - han sagde han ledte efter noget, og blev der faktisk indtil vi var færdige?!? Vi har også en pedel (pedodellen) som går ind i bruserne mens vi bader og borer tilfældige huller i væggene?!? Den sidste ting er en pædagog er er helt grå og altid har 2-5 små piger efter sig. Der sker også andre ting, men de er ikke værd at gå i dybden med. Hvad skal jeg/vi gøre og hvorfor lige min skole? Dette spørgsmål er IKKE en joke, alle disse ting har fundet sted.
Hej dreng, 14 år,
Først og fremmest, selvfølgelig regner vi ikke dit spørgsmål for en joke. Jeg er helt overbevist om at du skriver ind fordi du har et spørgsmål du gerne vil have svar på. Der er dog også nogle ting jeg vil starte med at tage op, som du ikke spørger om, det er ikke for at slå dit spørgsmål hen, du ved bedst, hvad der foregår på din egen skole, men for at forklare lidt om den gennemsnitlige verden ser ud.
Man hører rigtigt meget om forskellige sager om pædofili i medierne i de her tider, og sagerne er uden tvivl alle sammen forfærdentlige. Men selvom man hører meget om dem, er pædofili ekstremt sjældent. Og selvom man føler sig krænket. Rigtigt tit kan der være tale om nogle uheldige misforståelser eller antagelser.
Men til dit egentlige spørgsmål som jeg gerne vil dele op i x dele, 1) Læreren der lægger an på elever 2) Mænd og pedeller i omklædningsrummet og 3) pædagogen med de små piger efter sig.
1) Nu ved jeg ikke hvordan læreren lægger an på jer, men uanset om det er med vilje eller en uheldig væremåde fra hans side, så synes jeg I skal tage en snak med ham om at I ikke synes det er en rar måde han omgås jer på. Han vil nok have nemmest ved at tage jer alvorligt, hvis I selv prøver at sige fra i første omgang. Virker det ikke, så skriv herind igen.
2) Jeg kan godt forstå at det er ubehageligt at folk kommer og går imens I er i bad, og jeg synes også I har krav på privatliv. Tag en snak med jeres idrætslærer om at I ikke vil have folk i omklædningsrummet, når I klæder om. Det synes jeg er et ganske rimeligt krav, og hvad der end skal laves der, kan vel gøres før, imens eller efter I har idræt.
3) At pigerne følger i hælene på pædagogen er ikke umiddelbart noget at bemærke, børn klynger sig til enkelte voksne, også pædagoger og lærere igennem deres barndom. Det vil ofre for seksuelle overgreb typisk ikke gøre, men det er da godt at du tænker over den slags.
Så det er ikke fordi jeg vil gøre dine bekymringer til ingenting, dine bekymringer er dine og helt reelle og det er noget, hvor I har ret til at blive hørt. Jeg tror bare I skal se om ikke I kan ændre nogle ting i arbejdsgangen og omgangstonen på skolen, før I råber pædofil. Derfor håber jeg at det her var en hjælp, og hvis der kommer flere spørgsmål, eller der er andet du vil vende, skal du være velkommen til at skrive igen.
Med Venlig Hilsen
-Sune