Min pik er skæv!

brevkassespørgsmål

Min pik er skæv!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus! :) Jeg har det problem at min pik er meget skæv, som i RIGTIG skæv.. hvis jeg står op og den er helt stiv kan jeg næsten ikke tvinge den over mod højre, hvor jeg i modsætning kan lægge den helt ned ad mit venstre lår.. Jeg ved ikke om det stammer fra onani, da jeg onanere en del og det er ligesom om at min piks drejning passer præcis ind i min højre hånd ;s Kan det passe at min pik er blevet skæv af onani!? :o Glæder mig til et godt svar! Hilsen "Bob" :@

Svar: 

Hej Bob.

Tak for dit spørgsmål - jeg håber, jeg kan give dig et svar du kan bruge.

Det er helt normalt at pikken kan være skæv - også sådan rigtig skæv, som du selv beskriver det. Der er mange drenge og mænd som har mere eller mindre skæve pikke. Nogen drenge oplever at deres pik retter sig mere op, når de bliver lidt ældre.

Din pik er ikke skæv på grund af at du onanerer meget - det er vist bare helt tilfældigt at din piks retning passer præcist i din højre hånd. Hvis du på et tidspunkt bliver træt af at onanerer på samme måde, så kan du jo prøve lige så stille at rette din hånd og pik i modsatte retning, selvom det måske ikke er så let. Du må prøve dig lidt frem - den går ikke i stykker af det, men det skal jo heller ikke gøre ondt.

Så længe din pik fungerer til onani, så skal du ikke bekymre dig. Når du er ældre og klar til det, så kan din pik også sagtens bruges til samleje, selvom den er skæv.

Nytårshilsner fra Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program