Min penis gør ondt
Min penis gør ondt
hej brevkasse
jeg har fået utroligt ondt i mit penishovede. Jeg ved ikke hvad det skyldes, altså jeg onanerede 15-20 min i forgårs.
også i dag da jeg står op, har jeg utroligt ondt i mit penishovede, altså i hullet. jeg har virkelig ikke lyst til at spørge min mor, da jeg synes det er frygteligt pinligt.
Jeg ved heller ikke hvordan jeg skal komme til lægen, hvis det bliver ved. Hvilket jeg ikke tror det gør, da det allerede går bedre.
kunne bare godt tænke mig at vide hvad der var sket, så kunne i måske hjælpe?
tak på forhånd :)
Hej Anonym
Kan godt forstå du bliver lidt bekymret, men jeg tænker ikke at det er noget farligt du oplever. Det er ikke usædvanligt at penishovedet kan blive ømt efter onani eller sex. 15-20 minutters onani kan godt være lidt hårdt ved penishovedet som er meget følsomt.
Hvis der sidder sædrester i "hullet" kan det også være med til at det bliver lidt ømt dagen efter, så det er altid en god idé lige at vaske din penis i lunkent vand når du har onaneret. Ikke noget med sæbe...bare lidt vand.
Hvis det allerede er blevet mindre ømt er jeg sikker på at det hurtigt går over af sig selv, men hvis du bliver ved med at være meget øm i flere dage eller hvis det bliver værre, synes jeg selvfølgelig du skal få det tjekket hos lægen.
Mange hilsner
Niels-Christian