Min lære!

brevkassespørgsmål

Min lære!

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hej. Jeg har et lille "Problem" Jeg er forelsket i min lære på 31! Det har stået på rimelig længe. Jeg har samtidig føelsen af at jeg hader ham! Han tiltrækker mig også seksuelt. Er bange for at han finder ud af det... Er også tiltrukket af ældre fyre normalt. Hvad skal jeg gøre!?

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål - jeg vil gerne prøve at svare dig i forhold til hvad du skal gøre.

For det første, så er det der med at være tiltrukket og forelsket i en fyr og så på sammetid føle at man kan hade ham - det er helt normalt. Der er jo mange der siger at der ikke er langt imellem had og kærlighed.

Men det kan være du faktisk føler det lidt mere, fordi det netop er din lærer du er forelsket i. Din lærer kan ikke gengælde dine følelser, da det ville være ulovligt. Din lærer må nemlig kun have et proffesionelt forhold til dig. Og når du nu er forelsket og måske fantaserer om ham, så kan du godt føle at du hader ham rigtig meget. Man vil jo gerne have at ens følelser bliver gengældt. Hvis du er bange for at han kan finde ud af hvad du føler for ham, så kan du prøve at skjule det, holde det for dig selv. Mit råd er her at du lader følelserne for din lærer være, også kan du fortælle dig selv at det er helt normalt at du har følelser for ham og at de på et tidspunkt vil ændre sig eller gå væk - for det vil de helt sikkert.

Måske er der også andre piger i din klasse, som er vilde med ham. Det er sket mange gange før, at drenge og piger er blevet forelsket i sin lærer. Det er noget med at de ser dem hver dag, de er måske søde også er de der for en. På en måde er det en naturlig forelskelse, som man bare desværre ikke kan gøre noget ved. Det gør det på ingen måder let, at man ikke må gøre noget. Men det er desværre sådan det er.

Du kan sagtens få dig en ældre kæreste på et tidspunkt, hvis du bliver ved at være tiltrukket af ældre fyre. Ligenu er du under 15 år og det er ulovligt for fyre over 15 år at have sex med dig, fordi du er under den seksuelle lavalder. Når du bliver 15 år, så kan du se om du stadig er tiltrukket af ældre fyre også er tilladt, hvis du vil udforske det.

Der er forskel på drenge og piger i forhold til modenhed, så det kan sagtens være at du passer godt sammen med en ældre fyr - på måske 17 eller 20, når du for eksempel fylder 15 år. Men det er ikke til at vide og det er utroligt vigtigt at du får lov at udvikle dig, sådan at du ved hvad du føler og hvad du gerne vil. En ældre fyr forventer måske andre ting, end du er klar til eller har lyst til.

Ligenu skal du prøve at være åben for at du pludselig en dag kan blive forelsket i en jævnladrende fyr fra din klasse, en du møder engang når du starter på en anden skole eller får et arbejde. Du har masser af tid og du vil sikkert opleve forelskelse flere gange.

Pas på dine følelser og dit hjerte - og så skal du nok klare alle de udfordringer, som dine følelser kan give dig.

Mange hilsner fra Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program