Min lære gør mig liderlig
Min lære gør mig liderlig
Min lære gør mig liderlig, når hun siger noget frækt eller noget det handler om sex.
Kan man onanere med en pude eller dyne som dreng? Vilke genstande kan man bruge til onani som dreng?
Hvordan kan jeg gøre min onani bedre?
Er det bedate at tage sig god tid til onani eller bare gør det hurtigt? Kan man kombinere dem?
Hej med dig.
Jeg skal prøve at svare på dine spørgsmål omkring seksualitet og onani så godt som muligt :-)
Du skriver først og fremmest, at du tænder på din lærer, når hun taler om sex. Det er helt naturligt, at man tænder på sin lærer - eller andre voksne, som man møder. Måske det er hende du tænder på, eller måske det mest er de tanker du får, når hun siger noget, du synes er frækt. Som sagt er det helt naturligt.
Derudover har du nogle spørgsmål omkring onani.
1) Du kan godt onanere - eller i hvert fald stimulere dig selv med en dyne eller pude, hvis du fx gnider dig op ad det. Du kan altid eksperimentere med det og se om der er noget du kan gøre, for at det føles rart. Du kan i princippet bruge alle genstande, så længe det føles rart for dig.
2) For at gøre din onani bedre, tror jeg, det bedste du kan gøre er, at eksperimentere med dig selv og altså prøve dig frem. Hvordan man synes det er rart, er meget forskelligt fra person til person, og man må derfor prøve sig frem, så man lære sin krop bedre at kende og dermed kan gøre det rarere for sig selv.
3) Igen, er det lidt en smagssag og situationsbestemt. Nogle gange, kan det måske være rart at bruge længere tid på det, hvis man har god tid og føler, at man vil bruge længere tid på at stimulere sig selv. Andre gange, trænger man måske bare til en udløsning, og vil derfor gøre det hurtigt. Igen, er det meget op til dig selv og hvad du har lyst til. Det behøver ikke være ens hver gang, og du behøver ikke have lyst til det samme hver gang.
Jeg håber, du kan bruge svarene.
Mange hilsner
Christina.