min kæreste's lille søster

brevkassespørgsmål

min kæreste's lille søster

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 2 måneder siden

hej jeg har desparat brug for hjælp. jeg er 17 år gammel . jeg var hjemme hos min kæreste da hendes lillesøster begyndte at kæle med mig(hun var kun 10 år)nå men heldigvis kom min kæreste ind. nu er jeg bange for at komme over til hende igen.hvad skal jeg gøre.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå hvis du har brug for hjælp. Jeg kan godt forstille mig at det må være en svær situation at stå i, når du ikke helt hvad hvad du skal gøre. Jeg vil gerne prøve om jeg kan hjælpe dig til hvad du kan gøre.

Puberteten
Først vil jeg gerne sige at din kærestes lillesøster er begyndt at komme i puberteten når hun er 10 år gammel. Det betyder at hun begynder at blive nysgerrig på sig selv og sin egen krop på en ny måde end hun plejer. Hun synes det begynder at blive spændende det med kærester, seksualitet, følelser osv. Det er derfor slet ikke unaturligt at hun lige pludselig kan synes det er spændende at kæle med dig. Nu ved jeg ikke præcis hvordan hun gjorde det. Men jeg tænker at hun måske har set dig og din kæreste kysse og holde om hinanden og derfor synes hun måske det kunne være spændende at prøve det også.

Ikke din skyld
Det med at lillesøsteren begynder at kæle med dig er ikke din skyld. Du kan måske føle at du er medskyldig og derfor ved du ikke rigtig hvad du skal sige eller gøre. Men det at lillesøsteren begynder at kæle med dig tænker jeg, er et udtryk for hendes nysgerrighed og fordi hun nok synes det kunne være spændende at kæle med dig, lige som sin søster. Hun ser nok også op til sin storesøster.

Snak med din kæreste
Jeg synes du skal prøve at fortælle din kæreste hvad der er sket og så tænker jeg at det er hendes opgave at snakke med sine forældre om det. Det er ikke noget du skal tage ansvar for. Jeg synes du skal fortælle din kæreste det som det er og at du ikke har lyst til at det skal ske igen. Jeg synes det ville være rigtig godt, hvis din kæreste tog en snak med sine forældre om lillesøsteren, så forældrene kan tage en snak med lillesøsteren om det at komme i puberteten osv.

Hvis du synes det kan være lidt svært at få det sagt til din kæreste, så kan du prøve at vise hende det her svar jeg har givet dig og så kan I prøve at snakke sammen lidt ud fra det. Jeg håber du har mod på at snakke med din kæreste om det, så du ikke skal gå med alene og være bange for at skulle hjem til hende.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program