Min kæreste vil ikke have sex med mig.

brevkassespørgsmål

Min kæreste vil ikke have sex med mig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Hey,, jeg har et problem med min kæreste! Jeg er selv 20 snart 21 og hun er 18 , altså vi havde ikke haft sex i 3 uger og jeg ved ikke hvorfor hun ikke vil have sex med mig. når jeg spørger hende om det vil hun ikke svare mig og når jeg kysser hende skubber hun mig væk. Men så havde vi sex også midt i min orgasme ringer hendes telefon og hun havde ikke sagt et ord til mig i mens vi dyrkede sex og hun sagde heller ikke så meget da jeg havde lavet mad for hende og dækket op for hende , and købt roser og sæt muligt som hun godt kunne lide før, men så ringede hendes telefon også tager hun den squ og siger at jeg lige skal holde op med at hoppe på hende også kan jeg så høre at det er en af hendes venner også skubber hun mig bare ned ad hende , tager hendes tøj på også sorger jeg om hvor hun skal hen får det var midt om natten også siger hun "hjem til en ven " også går jeg efter hende for at snakke med hende også smækker hun døren i hoved på mig !! Også stod jeg bare der og forstod ikke en skid af hvad jeg havde gjort galt .. Og jeg er vildt forelsket i hende! Og vi har været sammen i 3 år snart . Jeg ved ikke om hun bare havde sex med mig bare for at have det fordi sådan har det været de sidste 5 uger og jeg er ved at dø inden i for jeg vil virkelig gerne have sex med hende!! Og jeg vil gøre næsten alt for hende , og jeg ville ønske hun bare ville fortælle mig hvad jeg har gjort galt!! :( og jeg har mere eller mindre grædt mig selv i søvn de sidste 3 nætter fordi hun ikke en gang vil sove i den samme seng som mig , og mine venner hjælper mig ille fordi de siger at jeg bare skal holde mig væk fra hende for nu synte de ikke jeg er god nok til hende mere og jeg har været gennem lort for at få hende tilbage , og en af mine brødre kan også godt lide hende og vil gerne være kærester med hende , så jeg er bare virkelig ude og skide!! Og jeg vil bare gerne være hendes kæreste og det er ikke altid om sex jeg har aldrig sagt "du skal gå i seng med mig" , jeg spørger hende eller begynder vi bare, og jeg sagde "hvad er der galt" og begyndte næsten og græde og sagde "jeg har ikke haft min menstruation i meget lang tid Joe!" .. Jeg aner ikke hvordan jeg skal kunne komme i kontakt med hende igen for jeg savner hende virkelig meget!!

Svar: 

Hej med dig.

Jeg synes det er godt du skriver, du virker som om du har brug for at finde ud af hvad der sker og hvad det hele betyder. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig på vej.

Jeg kan godt forstå du er forvirret og at du savner din kæreste. Du virker til at være meget glad for hende og så er det slet ikke rart, når du kan mærke at der er noget der har ændret sig mellem jer. Sex kan betyde utrolig meget i et forhold og når man pludselig ikke har så meget sex mere, som før - så undrer man sig over hvorfor.

Ud fra det du skriver, så lægger jeg meget mærke til at det ikke virker som om din kæreste behandler dig særlig pænt. Jeg tænker det enten er fordi at:

  1. hun har mistet følelserne for dig og hun har ikke længere lyst til at være kæreste med dig. Det er hårdt og det gør ondt - men det er sådan noget man ikke kan styre. Og hvis det er tilfældet, så burde hun være ærlig overfor dig og slå op, sådan at du kan kan komme videre.
     
  2. hun har fortalt dig, at hun ikke har haft sin menstruation i meget lang tid - det kan betyde at hun er nervøs for om hun kan være blevet gravid. Det kan fylde meget i hendes tanker og gøre hende ulykkelig og usikker på dig og hele hendes og jeres fremtid.

Begge disse muligheder kan betyde at hun ikke har lyst til sex og at det at være intim og have nærhed kan være svært for hende.

Det du skal gøre er at få snakket med din mor/far eller en anden voksen om hvad der sker. Fordi du har brug for støtte og forståelse. Det kan være svært for ens venner at forstå hvordan man har det, men ofte er der en voksen, som har oplevet noget lignende og det kan hjælpe rigtig meget at snakke om det.

Jeg synes også du skal prøve at snakke med din kæreste igen. Du må spørge hende direkte om nogle ting, så i får startet en samtale om hvad der sker mellem jer. Jeg synes du skal spørge hende om:

  1. Om hun har mistet sine følelser for dig.
  2. Om hun tror hun kan være blevet gravid.

Det er nogle ting, som du har ret til at få at svar på. Jeg tror du vil få det bedre, når du får vished om hvad hun tænker og hvad hun gerne vil.

Hvis du ikke helt føler du har fået svar på det hele, så kig fordi chatten her på Cyberhus. Der kan du snakke anonymt med en voksen og få flere råd, hvis du har brug for det. Chatten har åbent fra 14-19 mandag til torsdag.

Jeg håber du finder ud af hvad der sker.

KH. Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program