Min kæreste vil have sex

brevkassespørgsmål

Min kæreste vil have sex

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hey cyberhus! Min kæreste snakker meget om at have sex med mig, og jeg ved godt jeg er under den seksuelle lavalder, men er det okey?? jeg vil gerne have sex med ham, men hvad vil der ske? Vi har snakket lidt om det, mig og min kæreste, og vi gør det udelukkende af kærlighed til hinanden. Men er det okey?? Hjælp!!

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål, det er jo et meget interessant spørgsmål, fordi det kan være lidt svært at svare på - men jeg vil meget gerne prøve.

Det er sådan at den seksuelle lavalder er 15 år, det betyder at det er tilladt at have sex, når man er 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge, sådan at voksne ikke kan udnytte børn og unge til sex. Hvis man har sex med en under 15 år, så er det faktisk ulovligt og den som er over 15 år kan blive straffet.

Men - her kommer det, som gør det lidt svært at svare på om det er okay - for det er sådan at hvis to jævnaldrene, på for eksempel 14 år har sex sammen, fordi de begge har lyst, så bliver de ikke straffet. Reglen/loven benyttes ikke såden, hvis man er jævnaldrende.

Det vil sige, at det ikke er okay for en på 15 år eller derover at have sex med en under 15 år - fordi det faktisk er ulovligt og strafbart. Hvis begge er jævnaldrene, så straffes de dog ikke. Det er dog helt okay at have sex, når begge er 15 år og føler sig klar til det.

Det er helt sikkert noget du skal overveje meget om du selv synes er okay. Jeg ved ikke hvor gammel din kæreste er - men det kan være en god ide at vente til du fylder 15 år.

Jeg håber det giver dig lidt svar på dit spørgsmål. Ellers kan det være en fin ide at vende spørgsmålet hjemme ved dine forældre, andre voksne, i klubben, i skolen - det kan skabe en fin diskussion.

Håber du får en dejlig sommer.

Sommerhilsner fra Bibi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program