Min kæreste vil have oralsex

brevkassespørgsmål

Min kæreste vil have oralsex

brevkassespørgsmål af
Mathilde
20 år
Oprettet 8 år 1 måned siden

Min kæreste VIL have mig til at give ham oralsex. Jeg har ikke haft sex ( samleje) men ham eller en anden. Han har haft en kæreste før og han bliver ved med at sige til mig, at de gjorde "sådan -og - sådan". altså de havde også oralsex. Jeg vil det IKKE og jeg føler mig presset. Jeg føler at en fyr tror han har ret til at bestemme og at piger bare skal være søde og holde mund! Jeg tror ikke han er den rigtige for mig men han bliver vred, når jeg siger fra. Han har også rørt mig på en måde jeg ikke brød mig om og han stoppede ikke da jeg sagde "nej". 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du ikke tror han er den rigtige for dig. Det synes jeg helt sikkert heller ikke han er. 

Det er din krop og det er dig, og KUN dig, der bestemmer hvad du har lyst til. Lige meget hvad din kæreste har prøvet før, og hvad han har lyst til så er det ikke okay at presse dig. 

Du skriver også at han tidligere har rørt dig på en måde som du ikke brød dig om, så jeg tænker at det er meget tydeligt at han bare slet ikke er noget for dig. 

Kærester skal passe på hinanden, og være trygge ved hinanden, og det er tydeligt at du slet ikke har det sådan med din kæreste. Jeg tror du har ret i at nogle fyre tror de kan bestemme, men sådan er det bestemt ikke alle fyre der er. Og du skal selvfølgelgi ikke bare "være sød" og holde mund. Du skal selvfølgelig passe på dig selv og sige fra, hvis dine grænser bliver overskredet.

Jeg synes afgjort at du skal gøre det forbi med din kæreste, og komme ud af jeres forhold. Du kan sagtens finde en kæreste som, ikke presser og som ikke overskrider dine grænser, og det fortjener du.

Måske kunne du overveje at snakke med en veninde eller dine forældre om hvordan du har det med din kæreste. Det kan være rart ikke at stå helt alene med sådan et brud. Men at han ikke er den rigtige for dig er jeg helt enig i. Jeg håber du kommer godt videre hurtigst muligt. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program