Menstruation
Menstruation
Hej. Jeg er en pige på 17 og bliver 18 om 4 måneder. Jeg har et alvorligt problem. Jeg har endnu ikke fået min menstruation. Jeg har været til en masse undersøgelser og har en periode været på p-piller i forbindelse med undersøgelserne, da jeg var 16. Da jeg startede på p-piller fik jeg menstruation, ikke så meget, men det kom. Jeg stoppede med det igen, fordi jeg fik uren hud og det tog meget på selvtilliden, men i forbindelse med at jeg stoppede med p-piller, stoppede min menstruation også og den er ikke kommet siden. Jeg har bl.a. været til en test der skulle vise om min hypofyse var optimal, hvilket den var. Jeg er helt almindelig af vægt og højde, hvilket også kontant bliver bekræftet af læger. Jeg er nu nået til et punkt, hvor det nærmest gør ondt inden i hvergang jeg tænker på det! Jeg bliver ved med at tænke at jeg ikke kan have sex før jeg har fået min menstruation og vil selvfølgelig gerne snart have sex, da jeg er så gammel som jeg nu er. Hvergang jeg er til fest, holder jeg mig tilbage med fyrene, da jeg ikke ved om man må have sex, selvom jeg meget gerne vil! kan man egentligt godt have sex selvom man ikke har fået sin menstruation endnu? Det leder mig også til at spørge om man godt kan bløde selvom man ikke har en livmord og æggestokke? Min mor siger det er logisk at jeg har alt hvad der skal til for at have blødninger, men da vi spurgte en læge, sagde hun at hun ikke vidste det. Jeg er ved at være godt knust over ikke at være som de andre, der er ingen der ved det udover min mor og lægerne. Jeg er så pinligt berørt over det og vil bare gerne have nogle svar:) M.v.h Anonym
Hej anonym.
Det lyder til at det her med din manglende menstruation fylder meget for dig og det forstår jeg godt. Det er ikke rart at gå og vente på at kroppen får det til at ske, som man gerne vil have.
Du skriver at lægerne ikke kan finde ud af hvorfor du ikke har fået din menstruation endnu. Der kan være flere årsager til at du ikke har fået den endnu, og jeg tænker derfor, at det er vigtigt at du bliver ved med at få din krop undersøgt, så du snart kan få svar.
I forhold til dit spørgsmål om sex, så kan du sagtens have sex selvom du ikke har fået din menstruation. Den eneste betydning menstruationen har i forhold til sex, er at du kun kan blive gravid hvis du har den. Så hvis du føler at du er klar til at have sex, er der ikke noget som stopper dig i forhold til det her.
Du spørger også om man kan bløde, hvis man ikke har nogen livmoder eller æggestokke, og dertil må jeg svare nej. Så eftersom du har blødt, da du var på p-piller, er det ikke noget du mangler.
Jeg får lyst til at sige at jeg synes du skal prøve at dele dine tanker med nogen, måske din mor eller en veninde. Når man går og tænker rigtig meget på noget, kan det være rart at vende det med andre. Du kan også overveje at logge på vores chat en dag. Her sidder der anonyme voksne, som du kan snakke med om alle dine tanker og følelser i forhold til det her.
Jeg kan sagtens forstå at de her tanker fylder meget hos dig. Menstruation er jo noget alle kvinder regner med at få og venter på at få, og når det så ikke sker, bliver man både bekymret og måske ked af det. Men jeg synes ikke du skal være pinlig berørt, for jeg synes ikke du bliver mindre kvinde af den grund.
Jeg håber det bedste for dig frem over og pøj pøj med det hele.
Positive tanker fra
Sabine