Mange spørgsmål :-)

brevkassespørgsmål

Mange spørgsmål :-)

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 5 måneder siden

Hej jeg er en dreng som nogen gange er begyndt at blive småkulret og som er 14 år. Det er en pige der er skyld i det fordi jeg er blevet rigtig meget forelsket i hende. I går spurgte hun om jeg ikke ville med hende i bad på onsdag kl. 16 når vi skal være sammen efter skole og hvor vi er alene hjemme. Fordi ingen af os har prøvet det ved jeg ikke om jeg tør. Hun går kun i 7. og jeg går i 8. så jeg ved heller ikke rigtig om vi er store nok og min pik er jo begyndt at kunne sperme her for noget tid siden og kan hun blive gravid når den måske går af i vandet. Og vil hun synes jeg er umoden når jeg ikke har hår under armene og på brystkassen? Jeg gider ikke høre på en voksenmoralprædken om at børn ikke må sådan noget før vi bliver ælre for vi har vildt lyst, så derfor spørger jeg ikke en voksen jeg kender men skriver.

 

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder da rigtig dejligt, at du er blevet vild med en pige og det lyder også til at hun er blevet vild med dig, siden hun inviterer dig med i bad.

Jeg kan godt forstå, at du har en masse tanker om det med at gå i bad med hende, for det er noget helt særligt, når man skal vise sig nøgen over for en anden person. Men hun har måske heller ikke prøvet det før, så hun er nok også lidt nervøs og spændt på, hvordan det bliver.

Man kan ikke rigtig sige, hvornår man er stor nok til sådan noget - det handler om, hvornår man har lyst, hvilket det jo lyder til, at I begge har. Det vigtigste er bare, at ingen af jeg føler jeg presset, men at I føler jer trygge ved hinanden og ved at gå i bad sammen. Selvom du skulle ske at få udløsning mens I er i bad, kan hun ikke blive gravid - hun kan kun blive gravid, hvis din penis er oppe i hende, når spermen kommer. Hvis den bare kommer ud i vandet, er der ingen risiko for, at hun bliver gravid. Hvis I på et tidspunkt vil have sex, altså hvor din penis er oppe i hende, er det meget vigtigt at bruge kondom, så hun ikke kan blive gravid.

Da jeg ikke kender hende, ved jeg ikke, hvad hun vil synes er umodent, men der er ihvertfald slet ikke noget unormalt i, at du ikke har hår under armene og på brystet endnu. Og hun har sikkert ikke set særlig mange drenge nøgne, så måske ved hun heller ikke rigtig, hvad der er normalt for en dreng på 14 år. Hun er garanteret også rigtig nervøs over, hvad du mon vil tænke om hende, når du ser hende nøgen. Så du kan prøve at have i tankerne, at hun sikkert er ligeså spændt og nervøs som dig, og prøve at berolige hende og måske fortælle hende, at du synes hun er pæn, så hun kan slappe af og være tryg ved at være sammen med dig.

Det er altid en god ide at snakke om, hvordan man har det. Derfor kan det være en ide at snakke lidt om det, inden I smider tøjet. Du kan for eksempel fortælle hende, at du er lidt nervøs, og hun vil måske også fortælle dig, at hun også er lidt nervøs, og så kan I snakke om det, og måske lave en aftale om, at I ikke må fortælle andre om, hvordan hinanden ser ud osv., men at denne oplevelse bare er jeres lille hemmelighed.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program