madolie

brevkassespørgsmål

madolie

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 13 år 2 måneder siden

kan man bruge madolie istedet for glidecreme

Svar: 

Hejsa,

Det korte svar på dit spørgsmål er: ja, man kan godt bruge madolie i stedet for glidecreme.

Det er bare sådan at madolie nogle gange opløser kondomer lidt, sådan at de nemmere går i stykker (og det gælder faktisk også for f.eks. massageolie). Vi anbefaler altid at man bruger kondomer for at være sikker på at være godt beskyttet mod sexsygdomme og graviditet, så derfor vil jeg også anbefale at du køber noget vandbaseret glidecreme og lader madolien stå.

Jeg ved godt at det kan være lidt pinligt at købe glidecreme, så det ville være nemmere bare at bruge madolie, men glidecreme er altså det bedste. Du kan købe det på apoteket og rundt omkring på nettet, hvis du synes det er rarere.

Jeg håber det var svar nok, og ellers er du velkommen til at skrive igen!

De bedste hilsener,

Henriette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program