Måske bøsse

brevkassespørgsmål

Måske bøsse

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 3 måneder siden

Hey cyberhus... Tingende ved mig er lidt specielle. Jeg er transkønnet og det er ikke bare noget jeg siger jeg har både snakket med en psykiater og en psykolog og de har begge bekræftet jeg er transkønnet jeg har altid vidst jeg var en dreng og derfor gik jeg altid efter pigerne det var det mest normale i min verden selv da jeg var helt lille fik jeg en lille pige kæreste da jeg var ude og køre med min fede fjernstyret racerbil, men noget undre mig når jeg er en dreng, men jeg er begyndt at fantasere om sex mellem mig og min bedste ven David . Så jeg har på fornemmelsen at jeg måske er bøsse men mit spørsmål eller mine spørmål er, er dette normalt? Hvorfor sker det for mig? Er jeg lige parat til den lukkede? Er der noget jeg kan gøre for at lave om på dette eller idet mindste finde ud af om jeg er bøsse?

Svar: 

Hej med dig..

Det var da et interessant spørgsmål :) Og nej, du er ikke lige til den lukkede. Jeg kan faktisk ikke se noget unormalt eller forkert i at du tænder på din ven David.

Om du er bøsse eller ej, kan jeg nok heller ikke fortælle dig, fordi lige meget om du er transkønnet eller ej, så er du 15 år og det betyder at du stadig udvikler dig og finder ud af hvad du kan lide og hvad der tænder dig seksuelt.

Jeg kan godt forstå, at du lige bliver en tand mere usikker, når du er transkønnet, men jeg tror nu bare det handler om det samme som for alle andre unge, nemlig at man undersøger og tænder på forskellige ting. Det kan skifte meget når man er ung.. man er til piger og så bliver man alligevel nysgerrig på andre drenge. For nogle betyder det at man er bøsse, for andre at man er biseksuel og for andre er det bare en fase, som så ender med at man bliver hos pigerne.

Sådan er vi så forskellige.

Men hvis det fylder meget for dig, så synes jeg det ville være et fint emne at få snakket igennem med dine behandlere, når i nu allerede har snakket om det med at være transkønnet.

En videre god sommer til dig

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program